Padder uden fordums power

Instruktør Jonathan Liebesman finder aldrig balancen mellem sjov og alvor i »Teenage Mutant Ninja Turtles« - den seneste inkarnation af historien om de fire ninja-skildpadder, der første gang så dagens lys som tegneserie i 1984.

Ninja-Turtles er skabt ved hjælp af motion capture-teknologi, der gør det muligt at overføre skuespilleres bevægelser til computerskabte billeder. Desværre har det i dette tilfælde også suget charmen ud af de fire karakterer, hvis skræmmende fremtoning ikke passer til deres teenage-tumpede opførsel. Fold sammen
Læs mere

Det kan godt være, at det er 30 år siden, de fire muterede skildpadder Donatello, Michelangelo, Rafael og Leonardo så dagens lys, men derfor er de nu stadigvæk bare teenagere, der falder i svime over udsigten til et stykke pizza eller Megan Fox’ velformede bagdel, der er så meget i fokus, at den burde have haft en selvstændig plads på rollelisten i Jonathan Liebesmans »Teenage Mutant Ninja Turtles«, der har mere kød i søgeren end på fortællingen.

Det begynder ellers godt. En indledende montage mikser live-action med grafiske sort-hvide animationssekvenser, skabt med et kærligt blik på Peter Laird og Kevin Eastmans originale tegneserieforlæg. Montagen sørger for, at gamle fans føler sig respekteret, mens nytilkomne får forklaret, hvordan fire små skildpadder endte i kloakken, hvor de voksede sig store og lærte østlig kampkunst på højt niveau. Det får de brug for, da den berygtede Foot Clan, med samuraien Shredder i spidsen, gør New Yorks gader usikre. Sammen med livsstilsreporter April O’Neill, der øjner en mulighed for at bruge Fodklanen til selv at klatre op ad karrierestigen, tager de kampen op med, hvad der ligner den sikre overmagt.

»Teenage Mutant Ninja Turtles« har sine øjeblikke. Udover åbningssekvensen imponerer en actionscene involverende lastbiler, firhjulstrækkere og en meget stejl, sneklædt skråning. Manuskriptet har desuden i glimt en klædelig selvironi i forhold til hele superheltegenren.

Tynd historie

Udover en grundlæggende lidt tynd historie, er »Teenage Mutant Ninja Turtles’« altoverskyggende problem imidlertid en manglende balance mellem mørke og lys, sjov og alvor. Jonathan Liebesman har, med Michael Bay i producerstolen, forsøgt at skabe et dystert, mørkt og voldsomt storbyunivers, hvor ondskaben lurer lige under overfladen, som befandt vi os i Batmans Gotham City. Ind i det univers bliver så smidt fire skildpadder med pruttejokes og teenagemanerer, der måske nok er blevet mere muskuløse og skræmmende at se på end i tidligere inkarnationer, men ikke mindre platte. De to ting hænger ganske enkelt ikke sammen i en film, der sandsynligvis hverken er farlig, fornøjelig eller helstøbt nok til at tilfredsstille hverken gamle eller nye fans.

Hvad: »Teenage Mutant Ninja Turtles«. Hvem: Instruktør: Jonathan Liebesman. Medvirkende: Megan Fox, Whoopie Goldberg. Hvor: Premiere over hele landet.