Der er skruet godt op for den store farvelade i Joe Wrights »Pan«, der bedst kan beskrives som »Oliver Twist« møder »Les Miserables« i »Charlies chokoladefabrik«. Handlingen er en forhistorie til J. M. Barries klassiske historie om Peter Pan, hvor det bliver afsløret, at lille Peter var børnehjemsbarn inden han kom til Ønskeøen, hvor han og en ung version af Kaptajn Klo er bedste venner. Sammen med Tiger Lilly må de to tage kampen op mod den grumme sørøverkaptajn Sortskæg, der truer med at dræbe alle øens feer for at få deres livsforlængende fe-støv. Her er både slavelignende børnearbejde, stofmisbrug og etnisk folkedrab på menuen. Det er alt sammen meget alvorligt og dramatisk – og desværre, de mange farver til trods, også temmelig humorforladt – hvis man ser bort fra den første fornøjelige del, der foregår på Peters britiske børnehjem. Til gengæld er det flot.
De visuelle effekter – i 3D – er intet mindre end spektakulære, også selvom de er så rigelige, at det nærmer sig det overlæssede. En bizar brug af Nirvanas »Smells Like Teen Spirit« falder fuldstændig ved siden af og cementerer indtrykket af en film, der burde have været igennem et par ekstra manuskriptgennemskrivninger, før den blev en realitet.
Hvad: »Pan«.
Hvem: Instruktør Joe Wright. Medvirkende: Hugh Jackman, Levi Miller.
Hvor: Premiere over hele landet.
