Overflødighedshorn om kvindesagen

Mette Knudsen har lavet en saglig dokumentarfilm om kvindernes kamp for ligestilling. Den har ikke sin styrke i måden, den er fortalt på, men er til gengæld bred som et tag-selv-bord.

Mette Knudsens »Vejen er lang« fortæller om kvindekampen gennem aktørerne fra dengang i 1960erne og 1970erne. Fold sammen
Læs mere

Ambitionerne fejler ikke noget i Mette Knudsens »Vejen er lang«. Hun har selv været med i kvindekampen og vil gerne have det hele med, og det gør filmen til et unikt dokument. Nærmest som en slags ikke altid lige logisk anrettet buffet, når det gælder det historiske i kvindernes kamp for ligestilling. Til gengæld er det en generøs anretning med sine nøje udvalgte kilder, velvalgte musikalske luftlag og kreative stop-motion-vignetter, der kan indtages af alle.

Mette Knudsen var efter eget udsagn »på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt«. Efter nogle års kontorarbejde i Paris landede hun i Danmark i 1967 lige midt i den gryende kvindebevægelse. Hos rødstrømperne og feministerne – alt efter hvor man vil lægge snittet i betegnelsen.

»Jeg blev jo behandlet som mit køn,« måtte Mette Knudsen erkende, og disse indledende betragtninger er afsæt til fine fortællinger med både substans og varme om den første Femølejr, ligelønsaktionen i 1973, og dengang kvindesagsforkæmperne byggede en ulovlig sliske ned ad trapperne på Nørreport Station. Alle fortællingerne – store som små – er vigtige korsveje eller vignetter i danmarkshistorien.

Instruktøren holder sig ikke til kvindekampen i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne. Hun tager også kampen i begyndelsen af det 19. århundrede med, hvor det kostede endnu mere at være kvindelig pioner. Det var de kampe, der kulminerede med kvindernes valgret i 1915.

Filmen har en stor fordel i, at de mange kilder fra kvindebevægelsen, der i dag typisk er i 70erne, taler til en af deres egne. Det giver en stor åbenhed og et lattermildt skær, som begivenhederne ikke havde, da de fandt sted. »Vejen er lang« varer 104 minutter i storbybiograferne, og jeg vil anbefale, at man ser denne deluxe-udgave af filmen frem for at lade sig nøje med de to gange 38 minutter, der senere bliver vist i TV.

Selv er jeg ikke en mand, der gennem tiderne er gået synderligt meget op i kvindesagen, og på den baggrund er »Vejen er lang« en velkommen øjenåbner. Så meget endda, at jeg vil opfordre Mette Knudsen til at fortsætte med at skrive den store krønike i bogform i stil med de bøger, en mand som Peter Øvig Knudsen har lavet. For eksempel dem om hippie-tiden. Og det er vitterligt helt uden malice, at jeg henviser til bøger skrevet af en mand. Jeg har bare fået stødet til at vide endnu mere.

Hvad: »Vejen er lang«.

Hvem: Instruktør: Mette Knudsen.

Hvor: Premiere i Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Aarhus, Café-Biografen i Odense og Biffen i Aalborg.