Oscarvinder i takketale: Jeg er også immigrant

Guillermo Del Toro vandt en Oscar for »The Shape of Water«. Hans takketale var et politisk indlæg for internationalisme – og et indlæg imod enhver form for forskelsbehandling.

»Det største, vi kan gøre, og som vor industri kan gøre, er at udviske stregerne i sandet. Vi bør fortsætte med at gøre dette, når verden i øvrigt forsøger at gøre stregerne tydeligere,« fremhævede Guillermo del Toro, da han modtog sin Oscar. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANGELA WEISS

Guillermo Del Toro vandt en Oscar for filmen »The Shape of Water«. I sin takketale talte han om immigranter og nationer og fremhævede, at »jeg er en immigrant ligesom Alfonso, Alejandro, mine venner«. (En henvisning til tre mexicanske instruktører, der ligeledes har vundet priser for deres film, red.)

Ifølge nettidsskriftet Vox sagde Guillermo Del Toro videre, at han og andre immigrantinstruktører lever i »et land, som er vores eget. En del er her, en del er i Europa, og en del er alle mulige andre steder ...«

Guillermo Del Toro fremhævede, ifølge Vox, at tilværelsen som immigrant er en god baggrund for at føle empati for dem, der ikke er som os. Ligegyldigt om de har et andet køn, en anden race eller social klasse, eller om de er en fiskemand, så er det filmens budskab:

»Det største, vi kan gøre, og som vor industri kan gøre, er at udviske stregerne i sandet. Vi bør fortsætte med at gøre dette, når verden i øvrigt forsøger at gøre stregerne tydeligere.«

 

Guillermo Del Toros film kan ses som udtryk for et multietnisk budskab – en kvinde forelsker sig i en fiskemand, og alle mulige etniske minoriteter tilgodeses. I en kommentar i Berlingske skrev avisens filmmedarbejder, Kristian Lindberg, kritisk om del Toros film:

»Guillermo del Toros »The Shape of Water« er i år den film, der har høstet flest nomineringer. Selv om filmens 13 nomineringer er udtryk for mange fine præstationer, giver de også et samlet, men urimeligt billede af, at filmen er en udødelig filmklassiker. Lad mig for en god ordens skyld slå fast, at jeg i årevis har været stor fan af instruktørens unikke visioner, såsom den magiske blanding af eventyr og grusom realisme i gennembrudsfilmen »Pans Labyrint«. Nogle af de samme takter er til stede i »The Shape of Water«, hvor et trekløver af karakterer bestående af en homoseksuel, en handicappet (en stum pige) og en afroamerikaner befrier en mystisk havmand fra et hemmeligt regeringslaboratorium. Til gengæld er filmens skurk en midaldrende hvid mand, der tilmed er kristen og tilhænger af den politiske højrefløj. Det er med andre ord svært at forestille sig en sammensætning af karakterer, der i højere grad afspejler tidsånden i Hollywood, og det er for så vidt helt i sin orden. Problemet er bare, at filmen i sin bestræbelse på at tilgodese den politiske korrekthed også kommer til at negligere den gode filmfortælling.«