Oscar-mode: Det kvindelige look er retur

Den årlige Oscar-fest handler ikke kun om, hvem der får pris for bedste filmpræstation, men i høj grad også om kjoler.

Oscar-vinderen for bedste kvindelige hovedrolle, Sandra Bullock, i en smuk gylden kjole.  Fold sammen
Læs mere
Foto: GABRIEL BOUYS

- Kig på Sandra Bullock, Cameron Diaz og Miley Cyrus kjoler, så ser du nogle af de bedste tendenser fra årets Oscarfest, siger Kim Grenaa, chefredaktør på det internationale magasin Dansk og kreativ direktør for Style Counsel.

Han landende sent i aftes i København efter modeugen i Paris og stod så tidligt op for at tjekke de mange billeder fra Oscar-festens catwalk.

- Det er de gyldne kjolers tid. Vi er tilbage til den klassiske Hollywood stil fra 40’erne og 50’erne, hvor det velklædte, elegante og ikke mindst det kvindelige look er meget vigtig. Det er virkelig en forandring i forhold til de seneste år dyrkelse af det meget sexede, ungdommelige og til tider næsten barnlige look.

- Det er rigtige kvinder, vi ser på den røde løber, understreger Kim Grenaa og fremhæver bl.a. Miley Cyrus og ikke mindst Cameron Diaz, som var i en champagnefarvet stropløs kjole med masser af perler og stort slæb, designet af Oscar De la Renta, der igennem tiderne har skabt nogle af de flotteste kjoler til den årlige film-fest.

Fra diva til pyntet

Kim Grenaa deler stilen op i to grupper. De diva-agtige stropløse kjoler med slæb eller flæser og de mere afdæmpede, lyse, som bl.a. Oscar-vinderen Sandra Bullock, Meryl Streep og den dobbelte Oscar-vinder Kathryn Bigelow.

- Sandra Bullocks kjole var meget smuk og enkelt, og den vil der komme megen fokus på, fordi hun vandt. Kjole er fra Matchesa, som to britiske piger med designstudio i New York står bag. Ukendt navn for mange, men indenfor selskabskjoler er Matchesa det helt store hit. De kan sammenlignes med vor egen Ole Yde, der også kun designer cocktail- og selskabskjoler, siger Kim Grenaa.

Billedserie: Stjernernes Oscar-kjoler
Billedserie: Sandra Bullocks filmiske op- og nedture
Læs også: Dansk Oscar-vinder: Livet er sjovt på første hylde

Modsat Bullocks enkle stil står de mere pyntede kjoler, som f.eks. Jennifer Lopez, Zoe Saldana og Vera Farmiga bar.

- Jenneifer Lopez kjole var fra Armani Haute Courte linie, Armani Privé. Hun er af de skuespillere i Hollywood, der har været gift fleste gange og så sjovt nok, vælger hun en kjole, der næsten ligner en brudekjole. Måske har hun bryllupsabstinenser, funderer Kim Grenaa.

Sjælden Prada på den røde løber

Hovedrolleindhaveren i Lone Scherfigs film, Carey Molligan, der af alle spås at blive det nye stilikon, var i sort kjole fra Prada. En flot enkelt kjole med et meget dramatisk slæb og dramatisk jkole med

- Det er sjældent af se Prada på den røde løber, siger Kim Grenaa.

- Prada er jo normalt mere afdæmpet i stilen. Men Careys kjole var meget flot. Specielt det dramatiske slæb og de kraftige stene. Det kan let blive lidt pussenusset med pallietter, derfor er det flot med de kraftige stene. Det giver kjolen en vis råhed.

Hvem der har designet kjoler til Precious-skuespillerne Mo’ Nique og Gabourey Sidibe’s kjoler, har Kim Grenaa endnu ikke et bud på.

- Det er en stor udfordring at designe til store kvinder, for selv den mindste detalje vil altid se anderledes ud. Men jeg er helt sikker på, at designere har stået i kø for at tegne kjoler til dem, og at de også har haft 6-7 kjoler at vælge imellem, siger Kim Grenaa.