Martin Scorsese fik øje på Shusaku Endos roman ”Silence” allerede i 1988, da han netop havde lavet ”The Last Temptation of Christ”. Filmen om Jesus med Willem Dafoe i hovedrollen. Efter næsten tre timer i biografen med Scorseses nye film tyder noget dog på, at instruktøren burde være gået i gang som en yngre og mere tvivlende mand.
I første halvdel af 1600-tallet er den katolske verden rystet over, at en af deres bedste præster Ferreira (Liam Neeson) rygtes at have afsvoret sin tro i Japan, hvor det ellers indtil da gik godt med at udbrede det kristne budskab. Der var op mod 300.000 japanske kristne, men nu er styret begyndt at slå hårdt ned på den slags. To af Ferreiras elever, Rodrigues (Andrew Garfield) og Garupe (Adam Driver) drager ud på den farefulde færd at forsøge at finde den sagnomspundne præst, og det sætter undervejs deres egen tro på hårde prøver.
Søgningen efter Ferreira ender som rammefortælling for Rodrigues – og til dels Garupes – egen test af deres egen tro. I Japan forfølges de troende med diverse torturmetoder.For eksempel bliver de hængt med hovedet nedad eller bliver overhældt med kogende vand, mens de hænger på korset. Martin Scorsese har lavet en streng og ret enstrenget film om tro og om principper, prøvelser og i det hele taget strabadser af enhver art, men han formår ikke helt at gøre det, uden at den knap tre kvarter lange film selv bliver lidt af en prøvelse. Det er en hård erkendelse for en svoren fan af langt de fleste film i 74-årige Scorseses lange, vilde og vovede værk.
En af replikkerne i japanernes forsøg på at knække Rodrigues er: ”Det er bare en formalitet”. Altså det er bare en formalitet at melde sig ud af sin tro. Hvis man selv sidder i biografen og mener, at de fleste store verdensreligioner ligner hinanden mere end de er forskellige, tænker man noget i retning af, at japanerne har ret, og så er det svært at føle sig voldsomt personligt involveret. Mange forskellige tunge dialekter i den engelske tale hjælper ikke på interessen.
Misforstå mig ikke. ”Silence” er ikke nogen decideret dårlig film i forhold til så meget andet uambitiøst bras i biografen. Den er bare fortalt så én til én på tro eller ej problematikken, at tvivlen i den måde filmen fortælles på, ikke længere er en del af troen. Normalt siger man, at store kunstnere stiller spørgsmål i stedet for at besvare dem, men i ”Silence” er Martin Scorsese tæt på at gøre det sidste. Det virker grangiveligt som om filmen kunne være mere spændende, hvis en yngre og mere tvivlende – og måske lidt vildere – Martin Scorsese havde prøvet kræfter med de relevante temaer. Afklarede ældre mænd laver desværre sjældent de mest spændende og nervesitrende film. Meget symbolsk så havde ”Silence” verdenspremiere i Vatikanet, mens Scorsese ”The Last Temptation of Christ” havde vrede katolske præster gående i protestoptog udenfor de almindelige biografer.
De mest ihærdige fans af Martin Scorsese skal nok gå i biografen og se nærmere på ”Silence”, men efter jeg har kedet mig respektfuldt i biografen, frygter jeg frafaldne i menigheden. Akkurat som hos katolikkerne i Japan i 1600-tallet.
Hvad: Silence. Hvem: Instruktør: Martin Scorsese. Medvirkende: Andrew Garfield, Adam Driver, Liam Neeson. Hvor: Premiere over hele landet.
