Ny serie fænger

DR1s nye TV-thriller, »Forbrydelsen«, åbnede i aftes effektivt og lovende. Allerede i første afsnit lykkes det at folde personer og miljøer ud, så man ser frem til at høre mere om deres videre skæbne. Samtidig er serien basalt spændende - og ikke mindst spændende fortalt.

Er du enig med avisens anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Med DR1s nye dramaserie »Forbrydelsen« er vi tilbage i virkeligheden, og alene dét er en befrielse oven på den grumt stillestående »Krøniken« og den forcerede »Ørnen«. TV-thrilleren udspiller sig i et genkendeligt, nutidigt København og blandt mennesker og miljøer, som man straks fatter interesse for og ønsker at lære nærmere at kende - hvilket er en ubetinget fordel, da vi som seere forventes at skulle være i selskab med disse mennesker over de næste nitten søndage i den bedste sendetid.

Heldigvis tegner »Forbrydelsen« til at blive et godt bekendtskab. Allerede fra første færd aner man det kinesiske æskesystem af hemmeligheder og magtkampe - også politiske - som tilsyneladende ligger bag forbrydelsen. Serien bevæger sig på tre forskellige planer - et politisk, et opklaringsmæssigt og et familiemæssigt, og alle tre fungerer overraskende godt.

Den er eminent fotograferet, gennemgående velspillet og overraskende i sin fortællestil. Den giver sig tid uden at miste tempo og fremdrift, og der klippes begavet mellem de mange sideløbende spor.

Selve forbrydelsen er alle forældres værste mareridt. Men historien »ung pige myrdet« er unægtelig fortalt før på film og i TV-serier, så styrken er helt klart måden, historien fortælles på, og alt efter temperament (og muligvis også køn) kan man lade sig fange ind af de forskellige planer.

Man må ogsåæde et par klicheer - som for eksempel endnu en tumpet mandlig politichef - ligesom man i sit stille sind kan undre sig over den hærskare af kvindelige politikommissærer, der huserer i danske TV-serier.

Men Sofie Gråbøl skal være mere end velkommen i klubben. Hun træder overbevisende flot i karakter som den unge vicekriminalkommissær Sarah Lund, der vist ikke kommer til Sverige med sin nye kæreste foreløbig.

»Forbrydelsen« er skrevet af Søren Sveistrup, der også stod bag DR1s prisbelønnede »Nikolaj og Julie«. Herfra har han »hugget« Sofie Gråbøl, og han har tydeligvis også hugget med arme og ben fra meget forskellige film og TV-serier - lige fra den politiske thriller »Kongekabale« over »Rejseholdet« til »24 timer« og »Taxa«, men det hele er strikket sådan sammen, at »Forbrydelsen« alligevel virker forfriskende ny. Den er mindre optaget af larm og lir og drengerøvsfascination og mere af de psykologiske aspekter og persontegningen - som eksempelvis »Ørnen« havde så svært ved at løfte.

Samtidig byder den nye TV-thriller på et fascinerende portræt af København som storby med mange forskellige typer mennesker og miljøer. Der er noget råt og ægte over både personer og miljøer. Det gælder også den gådefulde skoleborgmester Troels Hartman, som står midt i sin livs valgkamp på Københavns Rådhus. Han spilles af Lars Mikkelsen, og det kræver lige lidt tilvænning, for er han ikke lige gået ud af TV-døren som »Krønikens« Jens Otto Krag?

Han spiller fremragende. Det samme gør Ann Eleonora Jørgensen og Bjarne Henriksen som den myrdede piges forældre. Gæve københavnere med eget flyttefirma, sødmefuldt sexliv og tre børn.

Indtil deres liv splintres af mordet på deres datter.

Holder kvaliteten over de næste nitten afsnit, tyder meget på, at serien kan gå hen og blive lige præcis den »nyskabende thriller«, som DRs TV-Drama håber på.

»Forbrydelsen« kom flot fra start. Det er svært at vente til næste søndag.

Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion