Ny »Jackass«-film er mere slem end sjov

Irving Zisman bliver enke i en alder af 86 år og oplever så friheden til at gøre, hvad han vil. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da hans kone dør, bliver Irving Zisman ikke trist men lykkelig. Endelig, i en alder af 86, er han fri til at score alle de damer, han vil! Men så kommer hans stofafhængige datter forbi og overleverer sin søn til bedstefars tvivlsomme pleje. Det bliver begyndelsen på lidt af en road trip, fyldt med pinlige og perverse optrin.

Filmen er, i vanlig Jackass-stil, lavet som skjult kamera, og de ofte måbende reaktioner fra stakkels tilfældigt forbipasserende er filmens grundlæggende virkemiddel. »Bad Grandpa« har sine øjeblikke – ikke mindst i kraft af drengen, Jackson Nicoll, der spiller med en charmerende naturlighed og står for filmens eneste rigtigt morsomme øjeblik, i en af de afsluttende scener, hvor det umage makkerpar crasher en skønhedskonkurrence. Men overordnet set er »Bad Grandpa« én lang vittighed, der er trukket meget længere ud, end den kan bære. Et kvarter i selskab med den liderlige bedstefar havde været sjovt. Halvanden time bliver slet og ret en pine.

Hvad: »Jackass Presents: Bad Grandpa«.

Hvem: Instruktør: Jeff tremaine Medvirkende: Johnny Knoxville og Jackson Nicoll.

Hvor: Premiere over hele landet.