Advarsel: Spoilere
Sidste uge gav vi seks stjerner til femte afsnit af »Game of Thrones« og kaldte det »TV-drama i verdensklasse«.
De højder når sjette afsnit, kaldet »Blood of my Blood«, slet ikke. Tværtimod demonstrerede afsnittet i stedet de problemer, TV-serien har med flere af sine plotlinjer, og at skaberne i for høj grad forfalder til alt for storladne scener, når selve historien ikke er helt skarp.
I hvert fald havde Daenerys Targaryans femte Braveheart-råbe-monolog i denne serie været direkte trættende, hvis ikke det havde været for den fabelagtigt flotte drage, hun red på.
Sæsonen igennem har hendes del af historien virket forhastet og højdepunktsagtigt, hvor vi er vant til, at »Game of Thrones« går i dybden med de enkelte plot. Hendes historie er denne sæsons »Dorne«. Underudviklet og forhastet. Synd og skam.
Meget bedre står det ikke til i selve de syv kongerigers hovedsæde, King’s Landing, hvor Jaime Lannister (Nikolaj Coster-Waldau) mandag havde sin længe varslede konfrontation med den frelste biskop High Sparrow (Jonathan Pryce).
Desværre udviklede scenen sig til noget Hollywood-agtigt lir, hvor drengekongen Tommen kom gående ud på det helt rigtige tidspunkt, og Pryce kunne stå og smile ondt, som hans figur har for vane at gøre i denne sæson. Det var ikke, fordi et slag mellem kirken og hæren foran tusindvis af tilskuere havde været bedre – selve tonen i scenen virkede bare vag, dialogen uspændende.
TV-serien har som bekendt overhalet George R.R. Martins bøger, hvilket betyder, at producerne i højere grad kan finde deres egen stil. Men i ringere afsnit som dette kan det også betyde, at producerne bliver mere tilbøjelige til at fortælle historien i højdepunktsform, da de ikke har et lige så godt materiale til rådighed som i tidligere sæsoner.
Lyspunkter
Der var dog to lyspunkter ved afsnittet. Det ene stod Arya for, da hun forpurrede sit eget snigmord, efter at vi endnu en gang fulgte skuespillertruppen gennem hendes øjne.
Selve skuespillet var som i forrige uge yderst interessant. En lille genialitet at fortælle os allerede kendte begivenheder gennem et sæt skuespillere. Et meta-kneb, der får hele »Game of Thrones« til at forekomme mere virkelig for seeren.
Det andet lyspunkt var Sam og Gillys tur til Sams fødeslot, Horn Hill. Ikke nok med at kulisserne var bjergtagende. Også scenerne – særligt dem med Sams forældre – var uhyre velspillede. Hans beslutning om at stikke af og tage familiens berømmede sværd med bliver spændende at følge.
Det gør det næste afsnit også, for det ligner ikke »Game of Thrones« at byde på to svage kapitler i træk.
Hvad: »Game of Thrones«. Sjette sæson, sjette afsnit: »Blood of my Blood«.
Hvor: HBO Nordic eller CMore.
