Når sød sex bliver syndig

Peter Gantzlers film »Dreng« er mest bemærkelsesværdig ved ikke at få premiere i København.

Foto: Rolf Konow

Gamle mænd med nye piger er et velkendt fænomen - Hugh Hefner hører til de berømte eksempler - mens det på grund af en sejlivet kønsdiskrimination stadig regnes for mere upassende, at en moden kvinde har en purung kæreste.

Det er, hvad »Dreng« handler om. Den er noget så sært som en ny dansk spillefilm, som københavnerne må tage langt ud i provinsen for at se i biografen - f.eks. til Ebeltoft, Galten eller Varde - men man skal vælge byen med omhu, for filmen vises kun én gang hvert sted. Til gengæld introducerer Peter Gantzler den selv.

Det får selvfølgelig alle alarmklokker til at bimle, men det behøver de nu ikke, for nok er Gantzlers debutarbejde som instruktør intet mesterværk, men heller ikke et makværk. Den ligner nærmest en lidt lang novellefilm, som læner sig op ad det banale, men den giver ikke publikum trang til at løbe skrigende bort, så et par uger i en københavnsk biograf kunne man nok have undt den.

Hovedpersonen er den 18-årige student Christian (Sebastian Jessen), der meget forståeligt falder for den forførende Sanne (Marie Louise Wille). De dyrker dejlig sex sammen, men problemet er, at Sanne med sine 36 år er dobbet så gammel som sin elsker og desuden enlig mor til drengen Kasper (Mikkel Bjerrum), hvad der gør deres forhold svært at acceptere især for Christans enlige mor (Helle Merete Sørensen), som er omsorgsfuld på en omklamrende måde.

En femte figur er en fordrukken vicevært spillet af Peter Gantzler selv, og bortset fra nogle studenter i den første scene er der overhovedet ikke andre mennesker i filmens mærkeligt øde og tomme Frederiksberg. »Dreng« er i høj grad et kammerspil og endda et (diskret) sovekammerspil, og den er pænt håndværk præget af seriøse intentioner, der desværre vantrives i det snævre og iltfattige univers.

De medvirkende spiller upåklageligt, og hvis man ikke gider tage til Galten, kan man takket være Video on Demand se filmen hjemme hos sig selv. Skønt det ikke er muligt at angive en virkelig presserende grund til at gøre det.