Når kvinder får bank

Michael Winterbottoms »The Killer Inside Me« rummer en foruroligende kobling mellem sex og vold.

Kate Hudson som Amy og Casey Affleck som den udadtil nydelige voldspsykopat Lou Ford i Michael Winterbottoms kontroversielle film »The Killer Inside Me«. Fold sammen
Læs mere

Problemet er ikke, at to kvinder bliver tævet ihjel i denne film. Det er afskyeligt at se på, næsten ikke til at bære, og præcis sådan skal det også være.

Problemet er derimod filmens påpegning af, at nogle kvinder faktisk godt kan lide at blive slået. Selvklart ikke ligefrem ihjel, men en grundig endefuld kan være erotisk stimulerende, fremgår det af »The Killer Inside Me«, som dermed foretager en dybt problematisk kobling mellem sex og vold. Hvis kvinder nyder at få nogle dask, er de vel selv ude om det, når det går for vidt, eller hvad?

Selvfølgelig er de ikke det, men at Michael Winterbottoms film overhovedet kan fremkalde det hypotetiske spørgsmål, siger noget om, hvor kontroversiel den er. Og kunstnerisk er det største problem med denne stilfulde filmatisering af den misantropiske dranker Jim Thompsons roman, at den er en grum og dyster historie med en rigtig skidt slutning for hovedpersonen, hvad der ikke gør den til en tragedie med indbygget katharsis, for bemeldte hovedperson er en afskyelig voldspsykopat. Så hvem gider for alvor interessere sig for hans skæbne?

Han hedder Lou Ford og er vicesheriff i en middelstor by i Texas - at dømme efter bilerne befinder vi os i 1950erne, men det har ingen betydning for handlingen - hvor han dyrker en hemmelig seksuel alliance med den prostituerede Joyce, indtil han finder det opportunt at slå hende plus en person mere ihjel. For bag sit nydelige ydre er Lou Ford rablende sindssyg, måske på grund af en problematisk barndom antydet i korte flashbacks, og da han senere også maltrakterer sin kønne kæreste Amy, bliver man egentlig ikke særligt forbavset.

Man undrer sig

Man kan ikke bare afvise filmen som tarvelig spekulation, for dels er den gedigent håndværk - blandt andet takket være den eminente danske filmfotograf Marcel Zyskind - og dels har den alsidige englænder Michael Winterbottom et stærkt CV med titler som »Welcome to Sarajevo«, »The Road to Guantanamo« og »A Mighty Heart«. Det er idealistiske film, så man undrer sig over, hvad der har fået ham til at gribe Jim Thompsons grimme roman og forvandle den til en kulsort film noir i slægt med Joel og Ethan Coens »Blood Simple«.

Det skal dog siges, at Jessica Alba som Joyce og Kate Hudson som Amy er udsøgt forførende, indtil de reduceres til blodige kødklumper, og at Lou Ford spilles uhyggeligt affabelt af Casey Affleck (bror til Ben), der pudsigt nok fremstillede en anden slyngel ved navn Ford i Andrew Dominiks »The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford«.

Der er således flere kvaliteter at værdsætte i denne uforudsigelige og skræmmende film, men der er altså også bekymrende billeder af kvinder, der vrider sig i vellyst, mens de bliver slået. Ikke ét ondt ord om masochisme, men i en film om en mand, der uden anger banker kvinder til døde, føler man sig ikke spor veltilpas ved at betragte den slags billeder, og man spørger sig selv, hvad pokker Michael Winterbottom egentlig vil fortælle os med »The Killer Inside Me«.