CANNES: Lyset over Middelhavet er skarpt som en syl i øjet og blæsten så stærk, at hotelterrassens parasol flyver væk. På vej væk er den ved at ramme den australske filmstjerne Nicole Kidman, som dog blot griner og siger »ups!« og sætter sig til rette i interviewstolen.
Som hun kommer ind på terrassen med solen i ryggen, minder hun mest af alt om en af Middelhavets gamle gudinder, evigt ung og evigt smuk. Det er denne kvalitet, der bliver søgt udnyttet til fulde i den franske instruktør Olivier Dahans film om den afdøde Grace Kelly, der besad samme slags luminiøse skønhed.
»Grace of Monaco« har fået en hård medfart af Cannes-anmelderne, der til gengæld fremhæver Kidmans helhjertede forsøg på at samle filmen med sin personlighed. Det er uforfalsket stjernekvalitet, som fra dengang mormor sukkede over Clark Gable, og far begærede Marylin Monroe.
Men. Men. Men. Så snart Nicole Kidman begynder at tale, sættes der en parentes om den slags gudinde-associationer. Den 46-årige skuespiller forsøger med sublim elskværdighed at korrigere billedet af en uopnåelig diva, og i stedet fremstå som enhver anden intelligent australsk pige.
»Jeg elsker at tage på vandreture, at svømme eller forsvinde i en god roman. Festivaler og røde løbere er derimod bare arbejde, og når jeg om lidt er på vej hjem, vil det her være som noget, der slet ikke er sket. På den måde er jeg en rigtig Askepot,« siger Nicole Kidman.
Hun har begge ben på jorden og en vedholdende taknemmelighed over for sit held og talent, der har givet hende en af branchens mest varierede skuespillerkarrierer.
Forskellige roller
Fra den burleske musical »Moulin Rouge af landsmanden Baz Luhrman, over gyserfilm som »The Others« til kunstneriske art house-film, der rangerer fra den litterære »The Hours« til Lars von Triers »Dogville« og den nylige decideret udfordrende »The Paperboy«. I sidstnævnte film chokerede Kidman Cannes-festivalen med en scene, hvor hun stående ret op ned urinerer på en liggende mand. Ikke lige det første man forbinder med en græsk gudinde.
Det eneste, hun ikke rigtig har lavet tidligere, er trashet kongerøgelse som »Grace of Monaco«. Hendes gestaltning af Grace Kelly, der giftede sig med Monacos fyrst Rainier III, er dermed lidt af et mysterium.
»Jeg er i den heldige situation, at jeg i dag kan vælge helt frit mellem de tilbud, jeg får, og den eneste plan, jeg har for hele min karriere, er at forsøge at skabe et slags puslespil med mange forskellige brikker. Da jeg hørte om filmen, vakte det min nysgerrighed. Jeg elsker nemlig Alfred Hitchcocks film og må derfor også elske Grace Kelly, der var hans stjerne,« siger Nicole Kidman.
Den australske stjernes personlighed viser sig pludselig fra en ny kant, da Berlingske beder om hendes mening om hendes landsmand Mary Elizabeth Donaldsons rejse til Danmark og giftermål med kronprins Frederik, et spørgsmål som avisens udsendte mener kan retfærdiggøres ved den overfladiske lighed mellem Marys historie og historien i »Grace of Monaco«.
»Åh, er du fra Danmark?« siger Nicole Kidman med en fin, lille latter og lyser så kendeligt op ved spørgsmålet, glad for at snakke om noget andet end sig selv.
»Jeg tror, den udbredte holdning er: »Wow – godt for hende!«. Mary har bestemt mindelser om Grace Kelly, selv om hun selvfølgelig ikke var filmstjerne. Mary kom fra det, vi nok i Australien vil kalde den øvre middelklasse, og jeg synes, hun har klaret den omvæltning på den smukkest tænkelige vis. Jeg har set billeder af hende og hendes danske familie, hendes ægtefælle og hendes børn, og det er sådan en smuk familie,« siger Nicole Kidman.
Ligner sin karakter
Flere anmeldere har ment, at Nicole Kidman ligner sin karakter Grace Kelly, men det er mere et spørgsmål om film-makeup end en faktisk lighed siger hun.
»Jeg har altid fået at vide, at jeg ligner Ann-Margret (svenskfødt Hollywood-stjerne, red.). På andre punkter er der ligheder: Vi har begge børn, ægtefælle, karriere, men jeg tror, jeg er en lidt skrøbeligere type end hende. Jeg ville ikke kunne tage det skridt, hun tog ind i offentligheden, men jeg kunne definitivt se mig selv i et andet job end skuespiller,« siger Nicole Kidman.
Ingen stjerner vil nogensinde kalde enorme hyrer for deres primære motivation, heller ikke Nicole Kidman, hvis honorar per film ligger over 50 mio. kr., medmindre hun håndplukker kunstneriske projekter, hvor der kun er budget til en brøkdel af den sum.
»Jeg laver film, fordi jeg synes, at de relationer, man indgår med instruktørerne, er interessante. Man lærer nye ting og går på opdagelse,« siger Nicole Kidman, hvis intelligenskvotient, ifølge Internet Movie database, skulle være 136.
At kunne vælge frit er den ideelle ramme for hendes personlighed. Hendes alfeagtige ydre skjuler en stærk vilje, der har bragt hende fra TV-verdenen til toppen af filmbranchen.
»Man ville ikke kunne forbyde mig at arbejde som skuespiller på samme måde, som Grace Kelly fik arbejdsforbud af sin mand. Ingen bryder sig om at få fortalt, hvordan de skal leve deres liv. Det erfarer jeg ofte. Jeg giver nemlig gerne gode råd til andre, men lige så snart de vender ryggen til, gør de alligevel det modsatte. Det må være en almenmenneskelig tilstand, tror jeg,« siger Nicole Kidman.
