Sidste år var der premiere på »Syv minutter over midnat«. En skiftevist magisk og socialrealistisk fortælling om en dreng, der midt i et ødelagt familieliv møder en beskytter i form af et kolossalt, talende træ.
Der er en del lighedspunkter mellem dén historie og Johannes Nyholms »Kæmpen«. Her er hovedkarakteren en lille mand, der både er vanskabt og autistisk, og som om det ikke var nok, så udviklede hans mor en psykose efter fødslen og kan ikke længere se ham.
Så nu bor Rikard, som han hedder, på et hjem for handicappede og har kun bouleforeningen Tre Kulor – vel et ordspil på Tre Kronor – at glædes over. Men en dag vælger de at ekskludere ham, så ham og hans ven og boulepartner, den gode Roland, forsøger selv at komme til de Nordiske Mesterskaber.
Historien udspiller sig i et grimet, trøstesløst boligkvarter, hvor overførselsindkomster er det eneste, der flyder. Det er deprimerende, som det kun kan være det i en svensk forstad, men som kontrast krydsklippes der til en kæmpe på vej gennem en undersmuk, efterårsglødende natur, på vej mod Rikard.
Mere er ikke nødvendigt at vide om handlingen i »Kæmpen«, der trods sin udstrakte brug af amatørskuspillere er velspillet og til tider meget bevægende – ikke mindst scenerne på handicaphjemmet – og demonstrerer, hvordan drømme og fantasi kan være en lindring i livet.
Det er ikke nogen original pointe, men den er smukt pointeret i et forløb, der bevæger sig frem mod de Nordiske Mesterskaber. Det er den store finale. I mere end en forstand.
Kæmpen. Instruktør: Johannes Nyholm. Medvirkende: Christian Andrén, Johan Kylén. Premiere over hele landet.
