Historien i »Gravity« er ikke indviklet, men der er alligevel maksimal spænding hele tiden. Hvordan kan det hænge sammen? Jo, vi bliver kastet næsten midt ind i en redningsaktion i rummet, hvor en kvindelig ingeniør (Sandra Bullock) og hendes rumchauffør (George Clooney) pludselig får russisk vraggods i hovedet under noget, der ellers skulle være en rutineoperation.
Fra da af handler det om at nå sikkert tilbage til jorden, hvilket kan være svært, når man hænger i en tynd livline ude i rummet. Heldigvis er der en forladt rumsonde i nærheden, men kan man virkelig nå derhen, hvis man er to astronauter og kun har én jetpack? Meget mere kompliceret er historien ikke, men til gengæld er de enkle spørgsmål hele tiden en balanceakt på kanten af livet og døden. Og så er genskabelsen af, hvordan man forestiller sig vægtløsheden, noget nær perfekt.
»Intet slår den her udsigt,« siges det i filmen og ikke ret meget slår det samlede visuelle udtryk i »Alfonso Cuaróns science fiction-film »Gravity«. Man føler sig næsten vægtløs undervejs ligesom astronauterne og når de får åndenød på grund af for lidt ilt, hiver man selv efter vejret i biografsædet.
Perfekt illusion
Ud over måske lige at være »Kvinden i buret« findes der vel ikke noget mere skræmmende end at drive rundt i rummet uden at være surret fast. Hvorvidt alle handlinger i filmen er realistiske i forhold til videnskabelige rumdetaljer, kan formentlig kun en rumekspert vurdere, men det virker i det mindste sådan på en garvet science-fiction- og rumfilm-fan. For en sjælden gangs skyld giver 3D-dybden en velkommen effekt frem for kun kommerciel mening, og hvis du kan finde en biograf med den nye »3D-lyd« så gør det, for lydsiden er her en art fjerde dimension. Desuden bør du sætte dig på lærredet i biografen for at blive mest muligt omsluttet af rumbillederne.
Selv om Alfonso Cuarón (»Children of Men«) ikke er rundet af Hollywood, tager man selvfølgelig ikke Bullock og Clooney med i en film, uden at de bare engang imellem skal vises frem, som de plejer. Clooneys karakter er en lille smule charmør og antydningen af en space cowboy, og Bullock skal vi åbenbart lige se i undertøj et par gange, når nu muligheden byder sig. Men den slags kommercielle hensyn er dog til at leve med for begge køn, uden at realismen ryger sig en tur.
Enkelte vil formentlig spørge, hvorfor historien ikke har flere perspektiver, når nu vi er transporteret så langt væk som ud i rummet, og »Gravity« kun varer præcis halvanden time? I en tid, hvor alt for mange film er for lange, er det en ren velsignelse at se en film, hvor der er skåret helt ind til benet. Og så er den alligevel dybere end spændingen på lærredet. Der er ikke noget mere imponerende enkeltbillede i filmen, end det hvor et menneske uden trosser driver ud i rummet og blive mindre og mindre og til sidst kun er en lille prik. Filmen handler når alt kommer til alt bare om, at vi mennesker er små og skrøbelige. Mere historie behøver jeg ikke for at blive rørt og samtidig måbe over den måde illusionen af en tur ud i rummet er perfekt tryllet frem på.
Hvad: Gravity.
Hvem: Instruktør: Alfonso Cuarón. Medvirkende: Sandra Bullock, George Clooney.
Hvor: Premiere over hele landet.
