Ikke mindst den voksende middelklasse, hvor de syv dødssynder (og lidt til) har kvalt ethvert antræk til ægte varme og kærlighed får et ordentligt los. Grådighed, begær, forfængelighed, hovmod, misundelse, vrede, ansvarsfraskrivelse, ladhed, egoisme, hånd i hånd med et overdrevent fokus på at fremstille sig selv så overlegent som muligt på de sociale medier, udgør tilsyneladende de smuldrende byggesten, det moderne Rusland er bygget på. Et i særdeleshed uholdbart fundament.
Zvyagintsev tegner råt for usødet et billede af et samfund, hvor løgnen og selvbedraget er så indbygget, at ingen længere tænker over den. Hvor konservative og religiøse kræfter stadig sætter dagsordenen, selvom ingen – i det skjulte – overholder den. Hvor enhver er sig selv nærmest. Det er brutalt og råt. Det er hårdt. Og nøj hvor er det godt!
»Loveless« var en af årets absolut mest omtalte – og kritikerroste – film på årets filmfestival i Cannes, hvor Andrey Zvyagintsev modtog juryens store pris. Filmen er efterfølgende blevet short-listet til Oscar og nomineret til Golden Globe. Det føles på ingen måde præmaturt at tale om »en af årets bedste film«, selvom vi kun skriver 4. Januar!
På overfladen er »Loveless« en film om et sammenbrud i det lille univers: familien. Zhenya og Boris skal skilles, har begge fundet nye partnere og bliver kun holdt sammen af en lejlighed, der skal sælges og deres 12-årige søn, som ingen af dem egentlig ønsker i deres nye liv. Men en dag ringer skolen: Alyosha har været væk i to dage! Panisk ringer parret til politiet, der meddeler, at der ikke er ressoucer til at lede efter alle de russiske børn, der hver dag vælger af stikke af, selvom der ikke er nogen steder at stikke af til. »Han kommer nok igen« lyder de lakoniske svar. Uden overbevisning. Det russiske samfund har spillet fallit. Her er ingen hjælp at hente. I stedet træder et privat eftersøgningshold til – mere organiseret og effektivt end nogen politistyrke. Men uden resultat.
Alyosha er forsvundet, men det er allerede som om han aldrig rigtigt har eksisteret. Han forældre kender alle hans online passwords, men aner ikke hvad han bruger sine dage på, eller hvad hans eneste ven hedder. En ubærligt ram stank af desperat ensomhed hænger over drengens forladte værelse. Da moderen på et tidspunkt klager til sin elsker over, at have tilbragt alt for mange år i et ægteskab uden kærlighed, svarer han sympatisk: »Det kan ingen leve med«. Tanken går til Alyosha. Tilskuerens i det mindste – moderen tænker kun på sig selv. Overalt blinker skærme: i baggrunden, i hænderne på karaktererne, der tager billeder af maden på den fine restaurant og selfies i supermarkedet for at bevise at de lever, mens de bliver mere og mere tomme i blikket. Alle ser på sig selv, ingen tager ansvar for hinanden. Her breder Zvyagintsev kritikken ud til ikke bare Rusland men hele verden: hvis vi ikke ser hinanden, mister vi hinanden.
Men måske er det allerede for sent at komme med den slags advarsler. Zvyagintsev, etableret samfundskronikør og -kritiker med fingeren på pulsen, tegner i hvert fald et dystert billede af den lille familie som symbol på et samfund, der for længst har fralagt sig ansvaret og kun venter på det endelige sammenbrud. Afmagt og selvbedrag siver ind i alle sprækker og kulde og hårdhed synes at være den eneste sikre arv fra generation til generation. I et isnende symbolsk billede løber Zhenya på et udendørs løbebånd i snevejr. På brystet af hendes træningsdragt er broderet »Russia«. Hun løber og løber, men kommer ingen vegne. Rusland kommer ingen vegne. Og sneen bliver ved at falde og dækker alle spor.
»Loveless«
Instruktør Andrey Zvyagintsev. Medvirkende: Maryana Spivak, Aleksey Rozin.
