Mystisk graffitistjerne laver sin første film

Banksy, verdens mest omtalte anonyme kunstner, har vist sin første film ved Berlinalen. Publikum vidste ikke, om de blev holdt for nar, eller om de havde overværet en vanvittig genistreg.

Street art-kunstneren Banksy debuterer med en satirisk kommentar til kunstverdenen – de fleste af de medvirkende er lige så anonyme som instruktøren. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er verdens højest betalte kunstner indenfor sin genre, alligevel ved offentligheden stort set intet andet om hans identitet. Kunstneren Banksy har i over ti år været den førende udøvende kunstner inden for den såkaldte street art, der blander graffiti med plakatkunst, satiriske happenings og hærværk.

Hærværksdelen omfatter kunstneriske skamferinger af den omstridte mur mellem israelere og palæstinensere og visuelle opråb til Bush fra New Orleans' orkanramte huse, og det har betydet, at politiet i mindst en håndfuld lande godt kunne tænke sig en kammeratlig samtale med ham. Enkelte eksemplarer af Banksys plakater er på kunstauktioner solgt for flere millioner af kroner, men endnu er det ikke lykkedes at identificere, hvem Banksy er. Men de ved, at han nu også kan kalde sig filminstruktør, og søndag havde Banksys »Exit through the Gift Shop« sin Berlinale-premiere.

Mange af tilskuerne snoede sig i sæderne ved visningen af filmen i forsøge på at gætte sig til, om Banksys måske var tilstede blandt publikum, men Banksy viste sig først, da lyset blev slukket, og han tonede frem med et personligt budskab til Berlinale-publikummet. Skjult under en hættetrøje forklarede Banksy i kryptiske vendinger og med en stemme, der blev forvrænget elektronisk, hvad filmen drejede sig om.

»Jeg har aldrig ønsket at lave en film, og nogle vil sikkert hævde, at den ambition er lykkedes,« begyndte Banksy selvironisk. Intentionen med »Exit« er at dokumentere street art, fordi den som oftest bliver malet over samt inspirere flere til at begå street art.

»Jeg ønskede at lave en film, der gjorde det samme for street art, som Karate Kid gjorde for karatesporten. Jeg ønskede, at alle skolebørn i verden skulle skynde sig ud og købe spraydåser og give den gas. Men i stedet har jeg lavet en film, som gør det samme for street art, som »Jaws« gjorde for vandskisporten,« sagde Banksy.

Dobbelttydigt

Selve filmens handling er helt i pagt med Banksys satiriske, dobbelttydige kunst. En fransk tøjhandler bosiddende i Los Angeles begyndte i 1990erne at videofilme street art-kunstnere på deres natlige raids, hvor mure, toge og tage blev forvandlet til street art.

Da franskmanden kommer i kontakt med Banksy, overtaler Banksy ham til at samle sine tusindvis af timers videobånd til en dokumentarfilm. Men da Banksys ser den sammenklippede film, må han sande, at tøjhandleren »mere er en mentalt syg person med et kamera i hånden, end han er en dokumentarfilmsinstruktør«. Banksy foreslår derfor, at han overtager klipningen af filmen, og mens dette arbejde er i gang, beslutter tøjhandleren selv at blive street art-kunstner.

På ganske få måneder lykkes det franskmanden, der nu kalder sig Mr. Brainwash, at stable en udstilling på benene i Los Angeles, hvor tusinder strømmer ind for at hoppe med på denne nu hyperhotte kunsttrend. På trods af at tøjhandleren efter Banksys vurdering slet ikke er nogen god kunstner, lykkes det Mr. Brainwash at sælge spraykunst for over en million dollars.

Filmen kan ses som en lang satirisk kommentar til kunstverdenens spastiske strømme af udbud og efterspørgsel, men hvor meget i den der rent faktisk er sandt, er ikke til at afgøre, når de fleste medvirkende foretrækker at være anonyme. Det er alt sammen vanvittigt nok til at være sandt. Men hvem Banksy er, er der stadig ingen der ved.