Først kom »Valentine’s Day«, så kom «New Year’s Eve«, og nu runder Garry Marshall så sin »højtids-/mærkedagstrilogi« af med »Mother’s Day« – og lad det bare være sagt med det samme: Det er business as usual!
Ligesom i de to forrige film er historien i »Mother’s Day« strikket sammen af en lidt for lang række af karakterer og historier, der kædes mere eller mindre løseligt sammen af netop denne dags glæder og ikke mindst udfordringer. Mød blandt andet den fraskilte designer, hvis mand er blevet gift med en ny, ung model, karrierekvinden, der bliver opsøgt af den datter, hun aldrig har mødt, den unge mor, der har svært ved at binde sig, de to søstre, der er henholdsvis lesbisk og gift med en indisk mand – og har holdt begge dele skjult for deres fordomsfulde forældre, der pludselig dukker op – og endelig enkemanden med de to døtre, der ikke helt ved, hvordan han skal kompensere for, at der ikke er nogen mor på Mors Dag.
Som i de øvrige film er der fine historier. Julia Roberts, der har arbejdet sammen med Garry Marshall siden deres 26 år gamle hit »Pretty Woman«, er god som forretningskvinde med falsk facade, der skal dække over en indre tomhed, efter at hun blev tvunget til at give sin datter fra sig som teenager. Historien om den unge Kristine, der ikke kan finde ud af at binde sig til sin kæreste, selv om hun er blevet mor, klinger også af noget fint og ægte.
Derudover er det dog klicheerne, der dominerer. Jennifer Aniston kører på rutinen fra talrige lignende roller som den fraskilte mor, der hele tiden træder i spinaten i forhold til sin mands nye kone, mens Kate Hudson og Sarah Chalke er fanget i et net af klicheer om desperate døtre og dominerende mødre – der måske ikke er det alligevel. Med andre ord: En pose lidt for blandede bolsjer, hvor kun halvdelen for alvor smager af noget, mens helheden bliver lidt for syntetisk sød.
Hvad: Mother’s Day. Hvem: Instruktør Garry Marshall. Medvirkende: Julia Roberts, Jennifer Aniston, Kate Hudson. Hvor: Premiere over hele landet.
