Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Selv om den feterede journalist El Sabio elsker kvinder, har han aldrig været gift. Ude af stand til at knytte sig til en kvinde efter hans forgudede mors død har han i stedet forlystet sig med ludere i læssevis. For at fejre sin 90-års fødselsdag, giver han derfor sig selv en sidste nat på bordel - og beder om en jomfru. Den planlagte vilde elskovsnat ender dog noget anderledes, for den unge pige sover så sødt da El Sibio kommer til hendes seng, at han ikke nænner at vække hende. I stedet beder han om at se hende igen, og hvad der var tænkt som en enkelt nat forvandler sig til den gamle mands første, største og eneste kærlighedshistorie.
»Erindringen om mine berøvelige ludere« er en sørgmunter fortælling, farvet af erindringen hos en gammel mand, der ser tilbage på et liv, som har indeholdt rigelige mængder begær, men aldrig kærlighed. Og lader sig overrumple af mødet med den uskyld, han aldrig har kendt hos en kvinde.
Emilio Echevarria, der spiller El Sabio, har et skønt ansigt - furet som et bjerglandskab med øjne, der brænder af skiftevis desperation, længsel og alderens resignation. »Erindring om mine bedrøvelige ludere« er i det hele taget fabelagtigt flot og udtryksfuldt filmet - om end til tider en smule køligt i betragtning af det kødelige indhold. Det lykkes Henning Carlsen at fange Gabriel Garcia Marquez’ drillende humor i både replikker og billedside. Desværre er det problematisk, at Paola Medina der spiller jomfruen tydeligvis er en voksen kvinde. Selv om hun prøver at spille sig frem til den 14-åriges barnlige udtryk, lykkes det hende aldrig at fremstå så uskyldig, at mødet mellem alderdom og den mindreåriges uskyld for alvor slår gnister - hverken romantisk eller moralsk. Filmen fungerer bedst, når El Sabio hengiver sig til erindringen om et langt liv - det gør han heldigvis tit.