Modig og vigtig, men også tæt på ubærlig. Det er blot tre af mange mulige meget stærke tillægsord, man kan hæfte på den svenske film »Gensynet«. Instruktøren, Anna Odell, er en original konceptkunstner, der nu har kastet sig over filmmediet. I første halvdel af »Gensynet« spiller hun sig selv. Hun dukker op til sin 20-års jubilæumsfest i folkeskoleklassen, og hun tager ordet, bedst som hyggen hos de andre er kommet godt i gang. »Jeg har behov for at sige det, jeg ikke kunne dengang,« lyder den første sætning, og så konfronterer hun klassekammeraterne med, hvordan hun blev mobbet. Hun vil have sandheden frem, mens de andre hellere bare vil feste. Efter tre kvarters fiktion bliver filmen til en dokumentar, hvor Anna begynder at ringe til de gamle kammerater og invitere dem til at se filmen. En del vil ikke, mens andre møder op og reagerer på alle mulige måder. Anna går efter mobberen, udstiller sig selv en smule, men sigter også på den gode stærke elev, som ikke stoppede mobningen. Jeg har aldrig set noget så stærkt om emnet »mobning«, og jeg forstår det meget bedre nu. Det og konsekvenserne af det. Jacob Wendt Jensen
Hvad: Gensynet.
Hvem: Instruktør: Anna Odell. Medvirkende: Anna Odell.
Hvor: Premiere i København, Århus, Aalborg, Odense, Kolding, Gentofte og Lyngby.
