Mesterværk med bonusminutter

Allerede i sin oprindelige form på to timer og 22 minutter vandt Volker Schlöndorffs »Bliktrommen« Den gyldne palme i Cannes i 1979 og både Bodil og Oscar året efter.

Yderligere 20 minutters fraklippede scener er velkomne, selv om de ikke gør filmen bedre end fantastisk. Vi har at gøre med filmkunst fra et årti, der var langt mere mangeartet, modigt og spraglet end nutidens gennemsnit. Günther Grass skrev romanen og Schlöndorff har givet den kritiske gennemgang af nazismens unge år og Anden Verdenskrig billeder. Beretningen er hele tiden stimulerende, for det meste sublim og af og til øretæveindbydende. I centrum står Oskar (David Bennent). Han spiller drengen med det borende blik, der nægter at vokse. Han kan smadre glas med sin stemme og slår ofte på sin lille bliktromme. Schlöndorff lader billedstrimlen køre lidt hurtigere end 24 billeder, og han bruger sin indre Fellini i scener som den, hvor nazimødet opløses i dans og regnvejr og lilleputkunstnernes optræden på taget af en bunker. Surrealismen vinder over nazismen og billetkøberen sejrer til allersidst.