»Du forsvinder« handler om den populære skoleleder Frederik, der pludselig begynder at opføre sig underligt. Hans humør svinger fra opfarende til barnligt begejstret og en dag bliver han arresteret, anklaget for at have svindlet for millioner af skolens penge. Det viser sig, at Frederik har en hjernesvulst, der gennem de seneste tre år har ændret hans personlighed.
Eller har den? Hans kone Mia starter, i et forsøg på at forstå, sin helt egen efterforskning af hjernens veje og vildveje, og bliver i stigende grad i tvivl om, hvem den mand hun har valgt at dele sit liv med egentlig er – og var. For hvor meget kan man egentlig give svulsten skylden for, og hvor meget lå allerede latent i Frederiks personlighed, inden noget begyndte at vokse i hans hjerne og trykke de helt forkerte steder?
Det siges, at ikke to vidner husker det samme efter en trafikulykke. Vores hjerner lagrer ganske enkelt ikke alt, men kun nedslagspunkter – resten fylder hjernen selv ud efter erfaringen. Som regel gætter den rigtigt, men de bittesmå blinde punkter giver rum for fejlslutninger, erindringsforskydninger, glemsomhed. Som regel i det små, men undertiden med store konsekvenser. Man behøver altså ikke en tumor, for ikke at kunne stole på sin egen hjerne. Det er et både fascinerende og svimlende perspektiv, der bærer »Du forsvinder« op i de højere luftlag, hvor den til tider gisper efter luft, mens vi forsøger at gribe den i flugten.
Peter Schønau Fog ønsker nemlig tilsyneladende at lade publikum føle lidt af den svimlende forvirring, der opstår, når man ikke længere kan stole på sin hjerne. Det gøres ved en brudt fortælling, fyldt med spring i tid, perspektiv, bevidsthed og fortælletråde, der særligt i starten gør det svært at gennemskue, hvad der egentlig skete hvornår og hvorfor. Det er en fin pointe, men er desværre også med til at øge den følelsesmæssige distance til karaktererne og deres historie. Det samme gælder en række halvtørre retssalsscener og en faktatung voice-over om hjernens fejl og funktioner. Fortalt af Trine Dyrholms Mia, der forsvinder længere og længere ind i hjernens kringelkroge som handlingen skrider frem.
I første omgang for at prøve at genfinde den Frederik, der synes tabt derinde, men efterhånden med en desperation, der mest af alt ligner en flugt fra hendes egen virkelighed og en sandhed, hun ikke har lyst til at se i øjnene.
Mia er det bankende hjerte i en fortælling, der eller mest taler til hjertet, og Trine Dyrholm leverer endnu en af de følelsesmæssige kraftpræstationer, vi efterhånden er kommet til at forvente fra hendes side. Mia er den sande hovedrolle der, sammen med os tilskuere, forsøger at få svar på de helt store spørgsmål: kan vi stole på vores hjerner? Og dermed på os selv? Og kan hjernen adskilles fra hjertet? For det siges måske nok, at det er med hjertet vi ser klart, men hjertets ønsker kan også få hjernen til at te sig ganske besynderligt til tider.
»Du forsvinder«
Instruktør: Peter Schønau Fog. Medvirkende: Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas
