Der er øjeblikke i ”Oscuro Animal”, hvor man ønsker, man havde søgt information om Colombia i en magasinartikel og ikke i en film så hård og dyster. I andre momenter fascineres man af strengheden i fortællingen. Uden hverken replikker eller musik står en barsk fortælling nemlig meget nøgen frem.
Om den er for barsk, må man hver især afgøre, men det er relevant at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor skal man udsætte sig selv for noget så trøstesløst i biografen? Spørgsmålet er ikke let at svare på. Jeg gør det, fordi jeg er filmanmelder, og når man bliver betalt for at blive i biografen, forlader man ikke sit sæde i utide.
Men vil man anbefale filmen til andre? Som udgangspunkt kun til mennesker med særlig forstand på Colombia, folk der arbejder med tredjeverdenslande eller tilhængere af at gå uforberedt i biografen for at få helt nye og meget anderledes oplevelser. I dette tilfælde ikke så lidt af en kindhest og en tålmodighedsprøve.
Selv om filmen ikke indeholder forklaringer af nogen art ved siden af de tre kvindeskæbner, forstår man godt hovedpersonernes problemer, og man bliver imponeret over deres mod. Men derfor endte jeg alligevel med ret mange gange undervejs at blive irriteret over ikke at få flere informationer. Replikker, sidehandlinger eller nogle tekster på skærmen behøvede jo ikke nødvendigvis tage saften og kraften ud af historien.
Felipe Guerrero debuterer med ”Oscuro Animal”, der i sandhed er et mærkeligt dyr. Han måtte også til både Argentina, Holland, Tyskland og Grækenland – ud over Colombia – for at samle penge nok til en film.
Hvad: Oscuro Animal.
Hvem: Instruktør: Felipe Guerrero. Medvirkende: Marleyda Soto, Jocelyn Meneses.
Hvor: Premiere i København, Aarhus og Odense.
