Cedric Jimenez’ »Den franske forbindelse« er inspireret af samme virkelige historie som William Friedkins mesterlige »The French Connection« fra 1971. Med hovedsæde i Marseille smuglede italienske gangstere i 70erne heroin fra Tyrkiet, pakkede og præparerede det i franske laboratorier og sendte det videre til USA. En milliardforretning med mange liv på samvittigheden – både internt i organisationen, der gik under navnet La French (filmens originaltitel), og i form af de mange primært unge, der blev afhængige af stofferne.
I »Den franske forbindelse« tilfalder det den ambitiøse politimagistrat Pierre Michel at rydde op i Marseilles’ narkoproblem. Han er kendt som lidt af en kamphund, der ikke giver slip på en sag, før han hører knoglerne knase. Men spørgsmålet er, om han er mand nok til knuse den snu og notorisk urørlige bagmand Tanys jerngreb om Marseilles gader?
»Den franske forbindelse« er en fremragende miljøskildring. Laurent Tangys stemningsmættede kameraarbejde er som taget ud af en Scorsesefilm, og det er lige før vi mærker den elektriske spænding i Marseilles gader på vores egen krop – for nok er de solbeskinnede, men uvejret ulmer hele tiden lige under overfladen.
Står på hver side af loven
Først og fremmest er »Den franske forbindelse« en fremragende psykologisk skildring af to mænd, Michel og Tany, der nok står på hver sin side af loven, men samtidig er så ens, at de i et andet liv kunne have været venner. Jean Dujardin, der brød igennem som charmerende stumfilmsstjerne i »The Artist« spiller Michel med integritet, autoritet og en tilpas stor snert af dumdristighed til, at vi aldrig er helt sikre på, om hans i stigende grad farefulde satsninger vil lykkes – eller eksplodere op i hans åbne ansigt. Det er en stilig og rå præstation. Overfor ham er Gilles Lellouche den mangefacetterede skurk Tany, der nok holder hele byen i et nådesløst jerngreb, men som også er så forelsket i sin kone, at han er parat til at gøre – og miste – alt for hendes skyld. Godt og ondt er i kamp, ikke bare på overfladen men i høj grad også indeni de to fascinerende hovedkarakterer.
Eneste anke mod »Den franske forbindelse« er, at den med en spilletid på 135 minutter er alt for lang. Den kunne med fordel være kortet ned med i hvert fald 20 minutter. Heldigvis flyver tiden, når man er i godt selskab.
Hvad: »Den franske forbindelse«.
Hvem: Instruktør: Cedric Jimenez. Medvirkende: Jean Dujardin, Gilles Lellouche.
Hvor: Premiere i udvalgte biografer over hele landet.
