Chokolade, æblemost og nu laks ... hos Lasse Hallström glider det hele ned tilsat en solid skefuld sukker. Man tager sig i at ønske, at han ville lade sine film kradse lidt mere - ikke mindst når de, som »Laksefiskeri i Yemen«, faktisk bygger på en politisk satirisk bog, der på ingen måde forsøger at hverken romantisere eller være politisk korrekt. Modsat filmen, der dyrker begge dele.
God kemi redder ikke noget
Det hele starter ellers rigtigt godt. Premierministerens nærmeste rådgiver (spillet med komisk brod af Kristin Scott Thomas, der som den eneste synes at være overbevist om, at filmen er ment som politisk satire) har, efter en militær fadæse i Afghanistan, desperat brug for at finde en positiv historie fra Mellemøsten. Valget falder på et ellers forkastet forslag, hvor en hovedrig sheik søger hjælp til at indføre laksefiskeri i ørkenstaten Yemen. Den modvillige fiskeriekspert Alfred Jones (Ewan McGregor) har ikke meget fidus til projektet, men til gengæld har han et godt øje til Harriet (Emily Blunt), der er ansat til at styre det.
Så længe vi befinder os på britisk jord, er der gode grin i spillet mellem lakseentusiaster og lobbyister, ikke mindst takket være Ewan McGregor og Kristin Scott Thomas, men så snart projektet lander i Yemen, løber komikken i bogstaveligste forstand ud i sandet og bliver erstattet af famlende romantik og filosoferen omkring menneskets evne til at ændre sig og - som laksene - svømme mod strømmen. Der er god kemi mellem Ewan McGregor og søde Emily Blunt, men selv ikke de kan gøre meget ved den forudsigelighed, der langsomt kommer snigende indtil filmen til slut kammer over i et sidste forsøg på, trods alt, at træde i karakter som komedie.
