Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På trods af en udmattende spilletid på hele tre timer er »The Turning« en film, du bør tage dig tid til at se. Robert Connollys mastodontværk bestående af sytten små film, baseret på Tim Wintons roman af samme navn, er nemlig både smuk, speciel, tankevækkende, rørende og forstemmende.
Undervejs er der plads til både fejlskud og mesterlige små livssandheder blandt de sytten segmenter, der strækker sig fra rå realisme til abstrakt poesi, over hverdagsrealisme og drømmescenarier, forudsigelige udfald og rystende overraskelser. »The Turning« er en kalejdoskopisk collage, der beskriver livet i en lille australsk kystby – og der igennem livet i det hele taget – på godt og ondt. Kendte ansigter som Cate Blanchett og Hugo Weaving blander sig med ukendte spillere i filmbidder, der skiftevis svulmer af ord og lader billederne tale. »The Turning« er visuel og fortællemæssig kunst, der nærer i al sin skønhed, samtidig med at den udmatter i kraft af sit omfang.
Hvad: »The Turning«.
Hvem: Instruktør: Robert Connolly. Medvirkende: Cate Blanchett, Rose Byrne.
Hvor: Premiere i Cinemateket i København.