Livet er svært, men godt

Mike Leighs "Another Year" er et stilfærdigt mesterværk om ganske almindelige mennesker.

»Another Year« er klassisk Mike Leigh. En film om meget almindelige menneskers meget almindelige liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sony Pictures
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi kender den godt - situationen, hvor en person i selskabet har sagt noget virkelig pinligt, og alle andre kigger ned i bordet eller ud i luften i et forgæves forsøg på at lade, som om de ingenting har hørt.

Den slags akavede øjeblikke er engelske Mike Leigh en mester i at skildre, men han gør det vel at mærke uden hånlig misantropi. Han har et skarpt blik for de menneskelige svagheder, men han er aldrig nedladende eller arrogant i beskrivelsen af sine ofte lidt kiksede personer. Tværtimod får han os til at holde af dem trods deres fejl og mangler, for de ligner os selv.

»Another Year« er klassisk Mike Leigh. Man genkender stilen og tonefaldet, men man føler ikke, at instruktøren gentager sig selv, for han finder altid nye relationer og situationer at udforske med sit på én gang årvågne, kritiske og kærligt overbærende blik - der viser os, at meget almindelige menneskers meget ordinære liv kan være meget interessante.

Leighs to foregående film, »Vera Drakes hemmelighed« og »Happy-Go-Lucky«, var henholdsvis usædvanligt sammenbidt og usædvanligt kvidrende. »Another Year« er solidt placeret midtvejs mellem de to poler som en sørgmunter beretning om jævne mennesker.

Hovedpersonerne er det midaldrende ægtepar Tom og Gerri - hvis navne bliver en sjov konstellation, når man siger dem højt - der har fundet en fin måde at håndtere hverdagen på med praktisk sans og stilfærdig kærlighed. Værre ser det ud for Gerris kollega Mary, der heller ikke er helt ung mere, men desperat forsøger at lade som om i sin patetiske jagt på en mand og en smule lykke.

Blandt de øvrige bipersoner er Toms alkoholiserede ven Ken, der virkelig er en taber, og ægteparrets voksne søn Joe, som Mary har et godt øje til, men som finder sig en kæreste, der viser sig at være befriende sympatisk. Årstiderne skifter, kolonihaven skal passes, Mary skal trøstes, og så mister Toms ældre bror sin kone, og en begravelse skal finde sted, men livet går jo videre på godt og ondt. Ofte på ondt, men alt i alt alligevel mest på godt.

Mike Leigh er ligesom kollegaen Ken Loach humoristisk socialrealist, og han formår virkelig at skabe levende og vedkommende scener, som får én til at nikke bekræftende. Man hygger sig og klukker dæmpet og græmmer sig nu og da på personernes vegne og krummer et par gange tæer som tilsigtet - hvad der også skyldes, at Jim Broadbent og Ruth Sheen er totalt fremragende som Tom og Gerri, mens Lesley Manville konstant befinder sig på kanten af overspil som Mary, hvis ansigt aldrig er i ro bare ét sekund.

Det gør ingenting, for »Another Year« er på sin rolige og uhysteriske måde et lille mesterværk om livets mangfoldighed og menneskets evne til at få det bedste ud af det. Trods alt.

TV: Hør Ebbe Iversens anmeldelse og se klip fra filmen