"Ligegyldigt hvor meget, man gnubber sig op ad en teenager, er man stadig for gammel til at tage på interrail"

Swinger: Martin Buch om mandedrømme.

Jeg har ikke nogen forklaring på, hvorfor mænds midtvejskrise altid er sjovere end kvinders. Måske handler det om, at mændene tror, at de skal udleve en hel masse. I dag, hvor man så deler familien og hjemmet og børnene ret ligeligt, så er der måske flere mænd, der bliver desperate.«

»Jeg har to små børn, på 3 og 5 år. Det er jo overvældende, hvor meget tid det tager. Det tager ens liv – på godt og ondt. Det er jo et kæmpe arbejde med bleskift og pligter og fem timers søvn om natten. Ikke at jeg klager. Det gør jeg ikke. Hvis det er et arbejde at have børn, så er det verdens bedste arbejde. Men der er måske ikke tid til at have de helt store eksistentielle kriser.«

Ungdom smitter ikke
»Der er egentlig to moraler i »Swinger«. Den ene handler om, at vi skal holde op med at tro, at græsset altid er grønnere på den anden side. Det er jo en illusion. Det anden morale handler om, at min person – Adam – savner den energi, han havde i ungdommen, hvor man gjorde, hvad man havde lyst til. Men man kan jo ikke blive ved med at gøre lige, hvad man har lyst til. Som de siger i filmen: Ungdom smitter ikke. Og ligegyldigt hvor meget, man gnubber sig op ad en teenager, er man stadig for gammel til at tage på interrail.«

»Som 10-12-årig drømte jeg om at blive landsholdsspiller. Intet mindre. Det var først meget senere, da jeg kom på højskole, at jeg opdagede, at skuespil var interessant. Og sådan har jeg haft det lige siden. Jeg brænder enormt meget for det. Så den side af mit liv er ligesom opfyldt.«

»Jeg tror, at man så vidt muligt skal forsøge at finde noget, man er passioneret omkring. Det dur bare ikke at sidde i et arbejde, man hader. Man skal muligvis sidde der i et halvt liv, og der er da ikke noget mere drænende end folk, der laver noget, der ikke interesserer dem. Det er sådan set ligegyldigt, om det er fjernvarme eller rockmusik. Bare man brænder for det. Hvis man kommer for langt væk fra sine ungdomsdrømme, så får man problemer.«

Ville hellere spille gammel sur mand
»For mig har Rytteriet været en legeplads. Det var noget, som Rasmus og jeg lod os rive med af, og det var nok også et udtryk for, at vi ikke var helt tilfredse med at være der, hvor vi var. Vi havde da arbejde, og vi fik fine roller, men det var ikke ... nok. Jeg blev for eksempel altid tilbudt unge roller, og jeg ville faktisk hellere spille nogle gamle, sure mænd. Det kunne jeg få afløb for i Rytteriet. På den måde var det et godt eksempel på, at vi selv gjorde noget ved vores situation. Dybest set må man jo selv tage ansvar for, at man ikke havner som bitter og indebrændt.«