Kys og kugler

Det begynder ret lovende. De unge amerikanere Jen og Spencer møder tilfældigt hinanden i Nice og forelsker sig så meget, at Spencer beslutter at opgive sin hemmelige karriere som professionel morder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De bliver gift og lever lykkeligt hjemme i USA, indtil Spencers fortid indhenter ham, og »Killers« forvandler sig fra en rimeligt vittig romantisk komedie til en andenrangsactionfilm, hvis personer hele tiden drøner rundt i biler og forsøger at skyde hinanden. Her mister filmen balancen mellem det humoristiske og det blodige, og når den trods alt ikke opleves som totalt spild af tid, skyldes det de medvirkende – den kønne Ashton Kutcher er ganske vist ret blah som Spencer, men som Jens forældre er Catherine O’Hara og Tom Selleck veloplagte, og først og fremmest er Katherine Heigl både smuk og vittig som den i begyndelsen meget usikre og sidenhen meget handlekraftige Jen. Det er Heigls fortjeneste, at filmen får tre stjerner i stedet for to.