Knaldperler i hotelsuiten

Krimi-kammerspil af fint karat overrumpler med godt skuespil og flabet og rap dialog, selv om handlingen næsten udelukkende foregår i en hotelsuite.

Noget af det mindst opfindsomme ved ”3 ting” er titlen. Den siger absolut intet og kan betyde hvad som helst. Heldigvis dækker den over noget, der ligner et godt bud på, hvordan man laver en dansk low-budgetfilm. En håndfuld gode skuespiller på én location viser sig at være nok, hvis historien er spændende og replikkerne er saftige.

Mikael (Nikolaj Coster-Waldau) er en sprængstofsekspert, der har været med til at stjæle 60 mio. kr. med serbiske gangstere. Nu kan han kun undslippe en dom ved at sladre om de andre gerningsmænd i retten. Som modydelse kan han komme med i et vidnebeskyttelsesprogram. Han stiller dog pludselig tre betingelser for at sladre. Han vil have overbragt en kasse fra Schurgaards lager, han vil se en kvinde ved navn Camilla (Birgitte Hjort Sørensen) og så vil han have bragt en dobbelt portion butter chicken fra Venus Pizzeria på Sdr. Fasanvej ind til hotellet.

I suiten overvåges Mikael af to betjente og en kvindelig forhørsleder (Lærke Winther). Han forsvandt for kæresten Camilla syv år tidligere, da han gik ned for at hente aftensmad, så hun er godt sur på ham, da hun dukker op, og meget mere af historien er det ikke god stil at afsløre i en anmeldelse. At jeg blev revet med kan til gengæld godt afsløres. Jens Dahl, der i sin tid var medforfatter på ”Pusher”, har skrevet og instrueret en medrivende historie, hvor der ikke er meget baggrund, men hvor de gode skuespillere sættes til at drive filmen fremad. Nikolaj Coster-Waldau spiller en mand i en underskudssituation med stort overskud. Mikael er fræk som en slagterhund, nævenyttig og småmanisk.

Undervejs støder Birgitte Hjort Sørensen til, og hende og Coster-Waldau har en god kemi og et elektrisk sammenspil. Når filmen næsten udelukkende foregår i en hotelsuite, kan man ikke tale om nogen særlig production value i afdelingen for kranskud, helikoptere og eksplosioner, men med stram klipning og nuanceret skuespil kan man nå ligeså langt, når det gælder spænding. En film kan selvfølgelig ikke foregår i et hotelværelse uden at gøre minimum et enkelt krumspring sent i filmen, og der taber ”3 ting” højde, men i det store hele morede jeg mig over den gode og skarpe dialog og de gnister sammenspillet gav. Også mellem Coster-Waldau og Jakob Ulrik Lohmann som betjenten Sander Rask.

”3 ting” nedstammer fra en lang tradition af dialogbårne dramaer som for eksempel franske ”Mistænkt” fra 1981 med Lino Ventura og Michel Serrault for ikke at sende en hilsen endnu længere tilbage til Jean Hermans ”Farvel, min ven” fra 1968 med Alain Delon og Charles Bronson. Jens Dahl har siden ”Pusher” mest ernæret sig ved at skrive og instruere tv-serier som ”Sommer”, ”Lulu & Leon” og ”Norskov”, hvilket heldigvis har givet ham mod på endnu en biograffilm. Eller også har det fået filmkonsulenternes øjne op for ham efter en ordentlig skraber.

Det vil være forkert at kalde ”3 ting” for fejlfri, men den viser en mulig vej derhen, hvor man ikke altid behøver 25 mio. kr. for at lave en film. Der hvor man kan nøjes med mindre end halvdelen og alligevel have penge til overs til både gode skuespillere i hovedroller og biroller.

Hvad: 3 ting. Hvem: Instruktør: Jens Dahl. Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Birgitte Hjort Sørensen, Lærke Winther, Jacob Hauberg Lohmann, Morten Holst. Hvor: Premiere over hele landet.