Klovn af tidsånden

Frank Hvam og Casper Christensen bruger et gigantisk læs drengerøvshumor som undskyldning for at fortælle en virkelig fin udviklings­historie. »Klovn - The Movie« er brillant komik.

Udsnit af filmplakaten til Klovn - The Movie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nordisk Film

Der er ikke det tabu, de ikke har brudt, og der er ikke den svinestreg, de ikke har budt deres kærester, familie og venner. Troede vi.

For så længe Frank og Casper nøjedes med at begå den ene (a)sociale faux pas efter den anden i deres egen kreds af karikerede, selvfede kendisser, kunne man more sig omkostningsfrit over deres eskapader med kvinder, stoffer og generelle stupiditeter.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal vi se på Caspers diller?

Men det lykkes Frank Hvam og Casper Christensen at overgå sig selv i deres nye spillefilm baseret TV-sitcomen »Klovn«, der havde premiere i 2005 og siden er blevet produceret i seks sæsoner.

Her består det hårrejsende i, at de to partnere i egoistiske udskejelser får - eller rettere tager - ansvaret for et barn. Og der er ikke tale om et hvilket som helst barn, men en 12-årig dreng med verdens mindste tissemand.

Frank og Casper - der igen spiller sig selv i, forhåbentlig, groft fortegnede udgaver - er på vej på den ultimative mandetur, da familiens læge kommer til at afsløre, at Franks kæreste Mia er gravid. Mia (en som altid tør, velspillende Mia Lyhne) har ikke fortalt det, for hun overvejer abort, og Frank prøver at tale hende fra det: »Jamen, sådan et barn skal da have et skud. Det skal da prøves!«

Bedre går det ikke, da Frank passer Mias nevø Bo, hvis forældre er på bryllupsrejse. Under et indbrud efterlader kujonen drengen alene i huset med tyvene. I den prominente læseklub kommer kammeraterne til hjælp i en dejligt grotesk scene, der vækker minder om logen i Lars von Triers »Riget«. Her tager en håndfuld kendte kunstnere og mediefolk, mest bemærkelsesværdigt Jørgen Leth og Bent Fabricius-Bjerre, en ordentlig gang gas på sig selv, og Leth får overtalt Frank til at beære Mia med en »pearl necklace«, en halskæde af sæd.

BLOG: Klovn – er det stadig sjovt?

Politisk ukorrekt sejltur

For at bevise sit farpotentiale kidnapper Frank Bo med på kanoturen. Men Casper, der endelig har fundet en ferieform, som Iben, spillet af hans kæreste i virkeligheden, Iben Hjejle, ikke gider, vil ikke have, at Franks »Tour de Far« kommer på tværs af hans »Tour de Fiss«.

Vanen tro er det i »Klovn - The Movie« den mere nuancerede Frank, der lokkes i uføre af karikaturen Casper. Men modsat situationskomedien, hvor hovedpersonen forgæves forsøger at gøre op med sin rolle, har de to komikere, der har skrevet manuskriptet, og instruktør Mikkel Nørgaard, ladet Frank udvikle sig. Vi - og den stakkels Bo - kommer på en grænseoverskridende, sjofel og sindssygt politisk ukorrekt sejltur op ad Gudenåen, der involverer forulempelse af en gymnasiepige, hvis klasselærer Frank, Casper og Bo må flygte fra i kano, lektioner i mandeflirt, sexscener, deriblandt en mellem to mænd, en nat på luksusbordellet Castello Allycat ved Silkeborg-søerne ejet af Bent Fabricius-Bjerre, diverse euforiserende stoffer, adskillige nøgne mænd og ditto barberede kvinder samt to stk. meget vrede kærester.

Men tag ikke fejl. »Klovn - The Movie« er i sin kerne en smuk udviklingshistorie om en mand, der kæmper en brav kamp for at finde sit indre faderpotentiale.

Umberto Eco skrev engang, at en karakter i en film ikke længere kan sige: »Jeg elsker dig af hele mit hjerte!« Det er for sentimentalt. I stedet kan vi sige: »Som Barbara Cartland ville have sagt: Jeg elsker dig af hele mit hjerte!« For kun gennem ironien kan vi åbenbart bryde gennem klicheen og sige det, der skal siges.

At Danmarks to største smartenspielere Casper Christensen og Frank Hvam tilhører en generation af mænd, hvis talsperson er klovnens, og hvis sprog er ironiens, ændrer ikke ved budskabet i »Klovn - The Movie«. Det giver tværtimod komikken en helt særlig kvalitet.