Kender I den om filmen med de 30 negervitser?

Casper Christensens, Frank Hvams og Jesper Rofelts elbilskomedie »Dan Dream« har stedvise problemer med energiniveauet, men kæmper sig til en arbejdssejr og får vakt 1980erne til live igen.

Magnus Millang, Lars HjortshÔøΩj, Casper Christensen og Louisa Yaa Aisin har store planer i den nye danske film, ÔøΩDan DreamÔøΩ. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Casper Christensens og Frank Hvams komedie »Dan Dream« bygger meget løseligt på den sande historie om det danske elbil-eventyr Hope Whisper, der i 1983 havarerede så spektakulært i Forum i København, da en søvnig chauffør fik smadret bilen ind i banebarrieren.

Det er en vigtig film for parret, der skal vise, at de kan bevæge sig uden for det meget elskede »Klovn«-univers, og det er også lykkedes i den henseende, at »Dan Dream« bruger karakterer, der stikker meget af fra »Klovn«s velkendte karakterer.

Det gælder ikke mindst hovedrolleinde- haver Casper Christensen, der spiller den opfindsomme og på-bunden-godhjertede direktør Thorkild, der forstår at begejstre sine omgivelser med sin elbil-drøm. Ideen får han fra ingeniøren Knagsted (Frank Hvam), der lever og ånder for det batteri, der skal få Dan Dream-bilen ud på landevejene. Til gengæld forsømmer Knagsted sin kone, Kirsten (Stine Schröder Jensen), der er blandt de flere af filmens figurer, der er trukket overtydeligt op.

Derefter hyres resten af bilholdet, der tæller den enarmede mekaniker Vonsild (Magnus Millang) og den homoseksuelle designer Henrik (Niclas Vessel Kølpin). En veloplagt Peter Gantzler spiller Thorkilds kokainsniffende yuppieadvokat Per Lovmand, der beskrives som »den advokat i Danmark, der flest gange er undsluppet fra et fængsel«, og Lars Hjortshøj sveder og fjærter sig gennem filmen som den grådige, hustrutævende borgmester i provinsbyen Bjerringsund, hvor bilfabrikken startes op.

Eventyret udspiller sig i 1980erne, og der er lagt meget kærlighed i det detaljerede tidsbillede, der tæller højpermanentet hår, pastelfarver, der siger halløj (for nu at citere filmens Kim Schumacher-lignende bøssedesigner), Sorbits-reklamer, Gammel Dansk til rundstykkerne, tangatrusser og en række af smældende danske 80er-hits fra Kliché og Gnags. Her er de aldrende Casper & Co. virkelig på hjemmebane, og aldrig har neon-80erne fremstået så både uskyldigt og så lummert som her.

Dan-drømmerne bakser med bilen, og når at færdiggøre den til den store premiere i Forum, hvor yuppie-Danmarks fyrste, Poul Schlüter, skal bese vidunderet sammen med verdenspressen. Resten af historien kender vi – tror vi – for selvfølgelig er der taget friheder med virkelighedens historie. Overordnet lander »Dan Dream« dog som den skal, nemlig der, hvor de fleste film om smukke tabere ender. Der, hvor der vristes en slags triumf ud af nederlaget, og sande værdier er blevet lært på den hårde måde.

Det er undervejs, at »Dan Dream« kæmper med energiniveauet, selv om den støt underholder sig til en arbejdssejr til fire små stjerner.

Casper Christensen og Frank Hvam er aldrig mindre end sjove, når de skriver replikker, og filmens bedste tilhører Lars Hjortshøj, der efter en bilulykke beroliger sine omgivelser, mens blodet flyder ned ad hans høje hentehårspande: »Bare rolig, jeg har kun slået hovedet – rigtig meget!«

Men hvis en film skal nå dybere ned i følelserne, må den være mere end en stribe fede one-liners. Flere af karaktererne er endimensionelle og monofunktionelle, heriblandt den ellers formidable skuespiller Magnus Millangs enarmede Vonsild, hvis primære formål i filmen synes at være at afrive en uendelig stribe neger-vitser, såsom »Hvad kalder man en neger med tolv advarselstrekanter op i røven? Toblerone!«.

Der er skam en »moralsk« hensigt i filmen med de mange negerjokes, der virkelig fylder meget i filmen, og i sidste ende får manusforfatteren fermt tilgodeset både de politisk ukorrekte, der kan grine sådan 1:1 af vitserne (sådan som man gjorde det i 1980erne!), og nutidens mere sensitive gemytter.

Dan Dream

Instruktør: Jesper Rofelt Medvirkende: Casper Christensen, Frank Hvam. Premiere over hele landet.