Kærlighedens allerstørste smerte

Nils Malmros har gjort det til en karrierevej af fortælle personlige historier. Og ingen er mere personlig end »Sorg og glæde«, der efter sigende bliver hans sidste film og derved et imponerende modigt, rørende og tankevækkende punktum for en lang karriere.

Jakob Cedergren og Helle Fagralid imponerer i de to uhyggeligt krævende hovedroller. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Den største sorg i verden her – er dog at miste den, man har kær«. Ikke mindst, kunne man tilføje, hvis den kære er ens eget barn!

Den aarhusianske filminstruktør Johannes er ung og kæphøj med gang i karrieren, masser af beundrere og sin søde kone, Signe. Da familien bliver fuldendt med fødslen af lille Marie, burde alt være lykke og idyl – det er det bare ikke.

For Signe, der i forvejen har maniodepressive tendenser, overmandes af en voldsom fødselspsykose, der fratager hende glæden ved både liv og moderskab i en grad, så hun ender med at slå den lille datter ihjel. Tilbage står Johannes med stumperne af sit perfekte liv og et tungt valg:

Skal han vende ryggen til Signe og gå sin vej – eller skal han blive og prøve at tilgive det utilgivelige, men til gengæld redde kærligheden?

Det er ikke en hemmelighed, at »Sorg og glæde« bygger på Nils Malmros’ eget liv. Endda helt ned i mindste detalje. I filmen er Nils og Marianne blevet til Johannes og Signe, men ellers er ikke meget ændret i forhold til de virkelige hændelser. 

Dele af filmen er endda optaget foran Malmros’ eget hus, ligesom store dele af hans eget indbo figurerer i filmen. Den evige perfektionist fornægter sig ikke.

Næsten ubærligt intim oplevelse

Det er barske sager og en stor udfordring for skuespillerne Jakob Cedergreen og Helle Fagralid at spille så krævende roller i en så virkelig ramme, men de klarer opgaven med bravour og stor indlevelse.

I det hele taget er »Sorg og glæde« fortalt med en imponerende nænsomhed med fokus på de fine små nuancer og dybden i både tragedie og psykologi. Fokus er på følelser og reaktioner – og indimellem på fraværet af samme. Intet bliver upassende udpenslet, og selve det tragiske drab ser vi slet ikke. Det er ikke filmens ærinde.

Det er flot, rørende og meget smukt formidlet gennem Jan Weinckes på en gang indlevede og køligt registrerende kameraarbejde. Der er hverken helte, skurke eller skyld i »Sorg og glæde«. Her er bare to mennesker, ramt af skæbnen. Hun et offer for sin psykose og han et offer for sin egen blindhed over for, hvad der var ved at ske.

Nils Malmros skåner hverken sig selv eller publikum i »Sorg og glæde«, der bliver ekstra hård og næsten ubærligt intim at sidde igennem, fordi man ved, at det er instruktørens eget liv, der udspiller sig på lærredet.

Det gør dog også oplevelsen så meget desto stærkere, fordi det bliver umuligt ikke at forholde sig til filmen: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne de overleve? Hvordan kunne han tilgive? Og hvad ville jeg mon selv have gjort? Ville jeg have været i stand til at tilgive? Tænk, at man kan vælge kærligheden frem for mørket og sorgen! Det er både smukt og ufatteligt.

Hvad: »Sorg og glæde«.

Hvem: Instruktør Nils Malmros. Medvirkende: Jakob Cedergren, Helle Fagralid.

Hvor: Premiere over hele landet.