Er du enig med berlingskes anmelder?
Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.
London pulserer af dynamisk energi i Anthony Minghellas film »Breaking and Entering«, som tidstypisk skildrer en moderne storby præget af sociale og etniske modsætninger, men samtidig er en tidløs beretning om mennesker, der halvvejs i blinde leder famlende efter kærligheden og måske farer vild undervejs.
Filmens geografiske centrum befinder sig i det berygtede nordlige kvarter King's Cross - traditionelt præget af prostitution og narkohandel - hvor arkitekten Will og hans partner Sandy har storslåede visioner om byfornyelse. Imidlertid får de akut andet at tænke på, da deres tegnestue to gang udsættes for indbrud, og hermed fødes en psykologisk righoldig historie, hvis vigtigste aktører er den rastløse Will, hans samleverske Liv og hendes autistiske teenagedatter, den kun 15-årige indbrudstyv Miro samt hans mor Amira, der er flygtning fra Bosnien.
Den erfarne biografgænger vil ret hurtigt gennemskue, at Will og Amira før eller senere må drages mod hinanden, men »Breaking and Entering« er ingen facil romantisk komedie med nemme løsninger på personerenes problemer. Tværtimod har den en kompleks struktur, selv om den er ganske klart fortalt, og den er fyldt med hemmeligheder og løgne, forbudte længsler og smertelige konfrontationer, vanskelige moralske valg samt en sårbar søgen efter forløsning og forsoning.
Efter overvejende at have bevæget sig i fortiden i formfuldendte film som »Den engelske patient«, »The Talented Mr. Ripley« og »Cold Mountain« befinder Anthony Minghella sig i høj grad midt i den uoverskuelige og forvirrende nutid i »Breaking and Entering«, men han har som ledetråd en smuk overbærenhed over for figurernes svagheder og en muligvis naiv, men tiltalende tro på en slags moralsk imperativ, der byder hovedpersonerne i sidste ende at handle anstændigt.
Med andre ord er der nærende føde for såvel følelser som tanker i denne voksne og velformede film, og med Jude Law som sidespringeren Will i spidsen agerer skuespillerne med bevægende solidaritet med deres figurer, om end man lige skal vænne sig til, at franske Juliette Binoche spiller den bosniske Amira, mens amerikanske Robin Wright Penn er den svenske Liv - som i øvrigt i en pudsig replik hævder, at danskerne opfandt pilsneren, hvad jo ganske vist ikke er sandt, men dog smigrende for vores nation.
Det akrobatiske fænomen parkour, som man kan opleve i 007-filmen »Casino Royale«- altså evnen til at bevæge sig rundt i en storby via hustage, stilladser, gesimser etc. - spiller også en rolle i »Breaking and Entering« og bidrager til at give filmen fysisk fremdrift, skønt den egentlig handler om sorg, smerte, længsler og frustrationer. Det lyder traurigt, men dette er en både underholdende og oplivende film, fordi den livligt og nuanceret fortæller os om mennesker, som er værd at interessere sig for. Og ikke svære at identificere sig med.
Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.
Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.
