Kærlighed, kedsomhed og komedie

Phil og Claire Foster keder sig så bravt i deres kernefamilieliv, at selv deres ugentlige aften, hvor de skulle hellige sig hinanden i parforholdets plejende navn, er så forudsigelig, at de hellere vil springe over.

Komikerne Tina Fey og Steve Carell må kæmpe med en noget tyndt materiale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fox Film

Halvdeprimeret over (s)tilstanden, hiver Phil impulsivt Claire med ind til storbyen, hvor de for sjov tager et andet pars bordreservation på en fancy restaurant. Det skulle de aldrig have gjort, for snart er der gangstere og korrupte betjente efter dem, der tror, de er det andet par. Det bringer »the Foster's« ud i mange farefulde og komiske oplevelser, der også har det plus at bringe lidt krydderi i det ellers glemte kæresteri. Som Foster-parret ses den amerikanske komiker Steve Carell og satire-stjernen Tina Fey, der herhjemme nok er mest kendt for sin Sarah Palin-parodi. De er begge erfarne komikere, der forstår at levere en joke. Vittighedsmaterialet er bare tyndt, og selv gode komikere som dem kan ikke ændre ved, at handlingen er skåret over en ren skabelon. Filmen er derfor endt med at være omtrent lige så kedelig som Foster-parrets parforhold - før deres fatale date.