Carsten Rudolf, der spillefilmsdebuterede i 1995 med den både Bodil- og Robert-belønnede »Menneskedyret«, men siden primært har lavet TV og teaterdramatik, vender tilbage til det store lærred med en rigtigt hyggelig julefilm med masser af magi og en fortælling, der er holdt i øjenhøjde med målgruppen.
Otte-årige Hugo er lidt træt af, at hans far, på trods af – eller måske snarere på grund af – navnet Niels Jul, hader julen intenst og helst bare gerne vil have juleaften overstået. Men sent juleaften banker det på døren. Det er nissedrengen Pixy på bare 101 år, der fejlagtigt tror, at det er jul hele året hos familien Jul. Da han opdager sin fejltagelse, er det for sent – nisseflokken er draget videre, og Hugo lover at gemme Pixy. Men det er ikke så let, for Pixy er en rigtig drillenisse.
Venskabet mellem dreng og nisse er en rigtig sød historie, der nok handler om nisser og jul, men har befriende lidt bjældeklang på menuen. Filmens to stærkeste kort er Herman Knop som Pixy og Pelle Falk Krusbæk som Hugo. De spiller overraskende godt, deres alder taget i betragtning, og så er de præcis så søde at se på, at man godt gider bruge halvanden time i deres selskab. Faktisk er skuespillet godt over hele linjen, takket være en mere afdæmpet tone, end man sædvanligvis ser i børnefilm, der har det med at blive skingre. Der er noget bevidst gammeldags og langsommeligt over »Familien Jul« – understreget af at Hugo bruger gamle Olsen Banden-film til at lære Pixy dansk, med det resultat, at han overfuser folk med eder som »hundehoveder, hængerøve og socialdemokrater«. Hvilket også er sjovt, selv om man ikke kender Olsen Banden, hvad store dele af målgruppen nok ikke gør. Endnu.
Hvad: »Familien Jul«. Hvem: Instruktør: Carsten Rudolf. Medvirkende: Pelle Falk Krusbæk, Paw Henriksen. Hvor: Premiere over hele landet.
