Jennifer Aniston laver humor om brystkræft

”Friends"-skuespilleren skal sammen med blandt andre Demi Moore instruere fem novellefilm om brystkræft.

Jennifer Aniston har instrueret en ud af fem nye film om brystcancer, som er blevet indspillet af kvindelige instruktører og skuespillere i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC THAYER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brystkræft kan godt behandles med humor, mener en gruppe amerikanske kvindelige skuespillere og instruktører, der hver især har instrueret fem film, der alle handler om den frygtede sygdom. Ifølge flere internetkilder er skuespillerne Jennifer Aniston og Demi Moore blandt de fem instruktører, der også tæller sangerinden Alicia Keys, samt instruktørerne Patty Jenkins og Penelope Spheeris.

Marta Kauffman, der også var producer på “Friends”, samler trådene i de fem film, der har premiere under den fælles titel ”Five”. Hun siger, at flere af filmene har en humoristisk tone.

”Når man kommer i ekstreme omstændigheder, har man en tendens til at gøre en af to ting. Enten flipper man helt ud, eller også forsøger man sig med humor. Hvis man gør sig umage, kan det godt blive morsomt. Det kan godt være sjovt, at en brystkræftspatient stadig kan være på kant med sin mor,” siger Marta Kauffman, der forklarer at ”Five” ikke kommer til at handle om sygdommen i sig selv, men om de mennesker, der skal lære at leve med den. Hun forklarer tillige, at filmens ærinde først og fremmest er at skabe dialog om sygdommen og at hive den ud af tabuområdet.

Fremragende instruktør

Ifølge skuespilleren Patricia Clarkson er Jennifer Aniston er fremragende instruktør, der ”blander mørke og lys” i sin instruktion.
”Scenerne var følelsesmæssigt hårde at indspille, men Jennifer viste stor medfølelse med mig. Jeg ville ikke have lavet filmen med nogen anden,” siger Patricia Clarkson.

Jennifer Aniston er snart biografaktuel i Danmark med filmen ”De  satans chefer”, en komdie der for et år siden fik stor omtale, idet skuespilleren indspillede en ”topløs” scene til den. Om scenen rent faktisk bliver vist i filmen, der har dansk premiere den 25. august vides ikke i skrivende stund.
Jennifer Aniston har tidligere været medinstruktør på filmen ”Room 10” fra 2006, Demi Moore instruede filmen ”Streak” i 2008. Alicia Keys debuterer som instruktør. ”Five”, der produceres af TV-kanalen Lifetime har amerikansk premiere i oktober.