Kathrine Windfeld har så meget på hjerte, at man umuligt kan nå at nedfælde alt, hvad hun får sagt i løbet af den time, interviewet varer. Alligevel er budskabet ikke til at tage fejl af, da hun møder Berlingske Tidende i caféen på det tjekkede Avenue Hotel på Åboulevarden.
Den 42-årige instruktør er aktuel med filmen »Flugten«, der er baseret på journalisten Olav Hergels omtalte roman »Flygtningen«. Her spiller Iben Hjejle den idealistiske reporter Rikke Lyngvig, der bliver kidnappet af terrorister i Afghanistan, men reddet af en blødhjertet fangevogter. Han søger asyl i Danmark og beder hende gengælde tjenesten, men det vil få alvorlige konsekvenser for hendes karriere.
»Rikkes dilemma, er, at det er svært at hjælpe sin næste, når det koster én selv noget. Det er en dramatisk konstruktion i filmen, men vi kan tænke den ind i vores eget liv. Hvornår bliver man for selvtilstrækkelig? Jeg kunne godt tænke mig, at folk føler sig underholdt af filmen, men også at de tænker over dét,« siger Kathrine Windfeld.
En actionpakket film
For to år siden, blev hun ringet op af filmselskabet Nimbus’ producer Birgitte Hald, der bad hende læse »Flygtningen«. Snart sad de sammen over for Olav Hergel ved én ud af syv sessions, han og hans agent holdt med instruktører og producere, for at udpege det team, han turde overlade filmatiseringen af sin roman, der er stærkt kritisk over for de senere års danske flygtningepolitik.
»Det, der tændte mig ved projektet var, at det var en kvindelig hovedrolle, at det handlede om politik, og at der var et spændende fokus på journalisternes rolle i samfundet. Det er en actionpakket film, der taler til følelserne,« siger Windfeld, der indrømmer at de romantiske forviklinger mellem Rikke og hendes gifte ekskæreste, menneskerettighedsadvokaten Thomas, der spilles af en anden dansk stjerne Lars Mikkelsen, er en slags trojansk hest for filmens politiske emner.
Efter at have instrueret TV-serien »Kronprinsessen«, baseret på Hanne-Vibeke Holsts roman, for svensk TV havde og har Kathrine Windfeld takket nej til mange filmprojekter. Men når det gjaldt filmatiseringen af »Flygtningen« var hun ikke i tvivl om, at det var noget for hende.
»Jeg synes, det er vigtigt, at man som filminstruktør forholder sig til samtiden. Jeg har ikke altid lavet politiske film. Eller jo, det har jeg nok. Hvis man er et politisk menneske, ser man film fra et politisk point of view. Jeg er et politisk menneske.«
Hun har bevidst fravalgt at engagere sig partipolitisk:
»Tænk, hvis jeg var medlem af Socialdemokratiet og så lavede film om problemer i partiets top,« siger hun, og lader læseren om at forestille sig balladen, der ville følge.
»Hvis jeg ikke var filminstruktør, ville jeg nok være politiker, siger hun, men for hvilket parti vil hun ikke ud med, for »så bliver folk bare mere optaget af, hvad jeg stemmer, end af det, jeg prøver at sige«.
Du skal hjælpe din næste
Det kan være svært at gå og redde flygtninge i sin fritid, men man kan prøve at se det med næstekærligheden og livet i et større perspektiv, mener Kathrine Windfeld:
»Budskabet i filmen er jo, at du skal hjælpe din næste og især i et samfund som vores, hvor man har så stort et overskud. Man bør spørge sig selv, kan jeg gøre noget for andre i denne uge? Træne fodbold eller være voksenven for et barn, der har brug for det. Måske er der nogle år, hvor man har små børn, men så kan man måske give penge.«
Kathrine Windfelds søn Otto er nu fyldt otte, og selv om hun knokler for filmkarrieren, er hun frivillig på kvinde- og krisecentret Grevinde Danner Stiftelsen.
»Jeg er feminist,« erklærer hun og fortsætter med betragtninger om at støtte kvinder mod fundamentalistiske muslimer uden at stigmatisere muslimer som fundamentalister. Om små piger, der opdrages til at se godt ud. Om dameblade, der viser de kendtes liv som glansbilleder, vi blegner, når vi spejler os i.
Det lyder rigtigt og fornuftigt, men er den engagerede instruktør ikke lidt frelst?
»Ordet frelst passer ikke til mig. Det lyder ellers attraktivt at være det, men det er jeg ikke. Jeg tror også, mine venner synes, jeg snakker for meget om mig selv til at være frelst.«
