Jackson leverer et vaklende resultat

Med »Lovely Bones« leverer »Ringenes Herre«-instruktøren Peter Jackson en både smuk, ujævn og lidt kedelig filmatisering af bestseller.

Irske Saoirse Ronan spiller hovedrollen som Susie Salmon, der bliver lokket ned i en hule af en brutal kvindemorder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Paramount Pictures Denmark
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det her kan ikke gå galt, tænker man ved nogle projekter. Man tager en instruktør, Peter Jackson, der før har haft gevaldigt held med at filmatisere en af verdens måske sværeste bøger at levendegøre, »Ringenes herre«-trilogien, og sætter ham til at tage sig af endnu en bestseller - Alice Sebolds bog »Lovely Bones«.

Og når man oven i købet tager med, at Jackson før »Ringenes Herre«-succesen lavede den fine velafbalancerede »Heavenly Creatures« (efter et par splatter-gysere) tegner en lige vej til succes sig.

I Peter Jacksons hænder er historien om den kun 14-årige Susie Salmon, der bliver myrdet, dog blevet til et vaklende resultat. Filmen følger hende op til mordet og hendes familie i den efterfølgende sorg. Alt sammen fortalt fra Susies synsvinkel.

Susan Sarandon imponerer

Den realistiske del, hvor vi følger Susie og hendes familie op til forbrydelsen og familiens sorg efterfølgende er gribende og formidlet med stor indfølelse. Den unge Saoirse Ronan som Susie gør sig fremragende foran et kamera - hun blev også Oscar-nomineret for sin præstation i »Soning« - og i birollerne er

Susan Sarandon en fornøjelse at se som den hårdkogte og utraditionelle mormor, der konstant har en drink eller en smøg i hånden, selv om rollen i sig selv falder ved siden af filmens tone, og Stanley Tucci som den pædofile nabo tilpas klam og creepy til, at man bliver ubehagelig til mode i hans selskab.

Hvad der til gengæld ikke fungerer er filmens lange passager, der beskriver det himmelske limbo, »the in-between«, som filmen kalder det, hvor Susie befinder sig. Angiveligt fordi hun er blevet myrdet og ikke er klar til at »slippe den jordiske verden«.

Pausefisk-agtige landskaber

Billedmæssigt er det tydeligt, at Jackson benytter scenerne til visuel leg, og der er flotte nærmest fantasy-scenarier. En rød blomst, der vokser under en frossen sø, store skibe i flasker på åbent vand og et hav af kornmarker. Der bliver ikke sparet på storladne landskaber og eller på det sentimentale lydspor, men sekvenserne kammer over, både i længde, så de bliver kedsommelige, og i manglende integration i historien.

De ender derfor med at stritte som selvstændige forløb, som nærmer sig det pausefiskagtige for den egentlige fortælling.

Det overordnede problem er, at historien ikke byder på meget andet end at lede op til en forbrydelse, som vi i øvrigt ikke ser og bare må gisne om, og at filmen aldrig, ligesom Susie Salmon, finder hvile i, hvad den egentlig vil. At omsætte romanens poetiske elementer er en svær opgave, selv for Peter Jackson, og »Lovely Bones« er endt i et filmisk limbo. Hverken rigtig god eller helt dårlig.