Iqbal Farooq cementerer sin fiasko

Film nummer to om Iqbal Farooq er desværre ikke bedre end sidste års debut. Skuffelsen er endnu større, når så livlige bøger for anden gang behandles så ligegyldigt

Foto: Hircano Soares som Iqbal Farooq i midten i film nummer to i serien baseret på Manu Sareens børnebøger.

Første film om Iqbal Farooq var ikke noget særligt. Dertil var familiefilmen fra sidste år trods det meget levende bogforlæg alt for traditionel. Bredbaget og kæk og helt uden vilje til nogen form for fornyelse. Man havde lyst til at tilgive det, fordi det var første forsøg. ”Iqbal og superchippen” lider desværre af rundt regnet samme børnesygdomme.

Iqbal og Sille har et ordsprog, der lyder: ”Din ryg – min ryg”. Det siges nogle gange i begyndelsen af filmen og et par gange til sidst. Alt det, der foregår indimellem, er lige så forudsigeligt. I en 180 graders kovending forsøges det gjort sandsynligt, at Iqbal og vennerne pludselig er bedste venner med skurkene Æselmand og Svinet. Denne omgang stikken sig selv blår i øjnene er naturligvis midlertidig, for de to løsladte straffefanger har en skummel plan om at nedlægge et helt kvarter på Nørrebro for at bore efter olie.

Der trækkes på Bjarne Reuters børnebøger og Olsen-banden med altmodisch nabolagsromantik, der er meget tæt på at give kvalme. Zlatko Burics sætninger er helt uforståelige, Martin Brygmann nydefinerer overspil som børnenes lærer, og computeranimationen halter.

Den smule ros, filmen fortjener, tilfalder Rasmus Bjerg og Andreas Bo som forbryderduoen Æselmand og Svinet. De formår at give det fladpandede og det uintelligente nye facetter - og dermed gøre film nummer to en smule morsommere end den første. Dar Salim som børnenes onkel og Ditte Hansens som skolepsykologen er heller ikke dårlige, men alt i alt er det en ringe trøst. Troen på dansk familiefilm har aldrig været en decideret tyrkertro, og filmatiseringerne af Iqbal Farooq ændrer ikke ved situationen.

At der er solgt godt og vel 200.000 billetter til den første film, beskrives som en succes, men spørgsmålet er, om ikke det er mindstemål, når en så populær bogserie er forlæg? Jeg vil advare imod, at man som ansvarlig mor eller far bare per automatik tager sine børn med i biografen for at se danske børnefilm i disse år. Chancen for at blive skuffet er 100 pct. Minus den andel af filmstrømmen, der udgjordes af ”Antboy”-trilogien.

Hvad: Iqbal og superchippen. Hvem: Instruktør: Oliver Zahle. Medvirkende: Hircano Soares, Liv Leman Brandorf, Aren Takiar. Hvor: Premiere over hele landet.