Instruktør frygter muslimsk vrede

Den nye danske animationsfilm »Rejsen til Saturn« gør grin med religiøs tro, men styrer med vilje uden om islam på trods af, at en af hovedpersonerne er muslim. »Det er simpelthen for følsomt et område,« siger filmens instruktør Thorbjørn Christoffersen.

Instruktør Thorbjørn Christoffersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen

På næste fredag er der premiere på den nye, stort anlagte danske animationsfilm »Rejsen til Saturn«, og den er ikke for de sarte. I filmen, der er en opdatering og omskrivning af den afdøde tegner og forfatter Claus Deleurans albumklassiker om en dansk rumekspedition, bliver der ræbet, pruttet og kastet op. I en række scener bliver der gjort grin med religiøse forestillinger og tro. I en sekvens, der foregår i de kristnes himmel, bliver Helligånden overtisset, mens Sankt Peter bandende og svovlende sparker de vantro ud gennem Perleporten. Den eneste hovedperson, hvis tro og overbevisning ikke bliver spottet, er den muslimske karakter Jamil, der er med på rumekspeditionen som kok.

Den 30-årige Thorbjørn Christoffersen, der er en af tre instruktører bag filmen, fortæller, at det er med fuldt overlæg, at den muslimske karakter er undtaget den skarpe satire. At forsøge det blev opgivet af filmholdet allerede i manuskriptfasen. Årsagen var hensynet til instruktørernes egen sikkerhed.

»Det er jo desværre blevet umuligt at gøre grin med muslimernes religion. Jeg synes, vi leverer mange hug til personen Jamil i filmen, men det er rigtigt, at vi ikke rører ved hans tro. Det er simpelthen for følsomt et område, som jeg ikke kan tage ansvaret for at bevæge mig ind på. Jeg er jo nødt til at tænke på både min familie og min arbejdsplads. Jeg er ingen slagsbror, og jeg ville ikke bryde mig om, at rabiate muslimer bankede på min dør,« siger Thorbjørn Christoffersen.

Han nikker bekræftende til det tragiske i, at det forholder sig sådan.

»Jeg er 100 pct. tilhænger af, at man bør kunne gøre grin med alt. Men det drejer sig heller ikke om et særligt hensyn til muslimerne, det drejer sig om hensynet til mig selv og mine nærmeste,« siger instruktøren.

Men hvordan kan forholdet mellem danskere og muslimske indvandrere nogensinde blive anderledes, hvis alle er for berøringsangste til at behandle dem, ligesom vi behandler os selv?

»Det ser jeg ikke som mit eller filmens problem. Jeg skal ikke nødvendigvis være et redskab i en kampagne, bare fordi jeg laver en tegnefilm. På tegnestuen følte vi os alle berørte af truslerne mod Muhammed-tegnerne, som jeg støtter fuldstændig, men på nuværende tidspunkt synes jeg, at det ville være dumt at gentage den demonstration. I øvrigt tror jeg ikke på den der konfrontationsmodel, da jeg tror, at muslimerne med tiden nok skal tilpasse sig Danmarks normer,« siger Thorbjørn Christoffersen.

Forfatteren Kaare Bluitgen blev i sin tid indirekte anledning til Muhammed-krisen, da han ikke kunne finde en tegner, der turde illustrere sin bog om den muslimske profet. Kaare Bluitgen kalder Thorbjørn Christoffersens holdning »skuffende«, idet han mener, at Claus Deleuran selv ville have lavet god satire på både kristne og muslimer.

»Jeg er sikker på, at hvis Claus Deleuran havde levet i dag, havde han leveret den 13. Muhammed-tegning, og den ville have været den morsomste af dem alle. Derfor skuffer det mig, hvis man presser en politisk korrekthed ind netop her,« siger Kaare Bluitgen.

Den tidligere kulturminister og nuværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) finder den selvpålagte censur »trist«.

»Det er trist, hvis det er blevet sådan, at enkelte kunstnere censurerer sig selv af frygt for religiøse fanatikere. Vi har i Danmark en stærk og god tradition for satire, også i forbindelse med religiøse emner. Og den bør vi holde fast i,« siger Brian Mikkelsen.