I 1924 udkom Thomas Manns »Trolddomsbjerget«, der fortæller historien om den unge Hans, som besøger sin syge fætter på et sanatorium i de svejtsiske alper. Men hvad der skulle have været en kort visit ender som et langt, livsomvæltende ophold.
Et sted i Gore Verbinskis »A Cure for Wellness« sidder en mand og læser i Manns roman. På den måde peger filmen på en af sine inspirationskilder. Men meget andet end anslaget og scenen har de ikke til fælles og slet ingenting, når det kommer til at fortælle en historie. Det kan Mann, men ikke Verbinski. I hvert fald ikke i »A Cure for Wellness«, der handler om den unge finanssnog Lockhart, der rejser fra Wall Street til et sanatorium i Alperne for at hente et bestyrelsesmedlem. Han skal med hjem og underskrive nogle dokumenter, men Lockhart – spillet af den gode, Leonardo DiCaprio’ske Dane DeHaan – har svært ved at få ham med og får samtidig nys om en grum historie om en baron, der engang boede på det slot, der nu er sanatorium: At han gik i seng med sin søster, at lokalbefolkningen ikke kunne acceptere hendes graviditet, at de skar barnet ud af hende og smed det i bjergets kilde.
Lockhart fornemmer, at historien på en eller anden måde stadig er relevant på sanatoriet, samtidig med at han sygeliggøres af stedets doktor og indlægges imod sin vilje. Det kunne der måske være kommet en god film ud af. Bare ikke her hvor det udarter sig til en klodset blanding af gotik og psykologisk thriller med en stadig større og kedeligere ophobning af bøh-, åh- og uh-effekter. Og så hjælper det ikke, at der ikke bare refereres til »Troldomsbjerget«, men også til »Marathonmanden«, »Shutter Island« og andre gode film. Det gør kun ondt værre.
»A Cure for Wellness«. Instruktør: Gore Verbinski. Medvirkende: Dane DeHaan, Mia Goth. Premiere i hele landet.
