Indre og ydre kaos med »Valhalla Rising«

Mikkelsen har gennem ti uger kæmpet for at virkeliggøre Refns drøm om en moderne vikingefilm – en film der ifølge instruktøren er science fiction-agtig.

»I Pusher filmene brugte jeg byen som skabelon for handlingen, i »Valhalla Rising« er det naturen. Det giver skuespillerne en masse at stå i uberørt natur. Noget der er anderledes og rent,« siger Nicolas Winding Refn. På billedet er det fra højre de skotske skuespillere Gary Lewis, Jamie Sieves og drengen Maarten Steven. Den danske skuespiller Mads Mikkelsen spiller hovedrollen »One-Eye«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dean Roggers

»Action!«

Højt oppe på den stejle bjergside får vi omsider øje på filmholdet, og vi kan høre det velkendte råb ned mellem de regnvåde fyrretræer. Vi, en gruppe halvgroggy danske, svenske og norske filmreportere, har rejst længere end normalt for at nå ud til den location, hvor den danske instruktør Nicolas Winding Refn har slået sig ned. Vi befinder os meget langt fra det nedslidte gademiljø i Refns »Pusher«-triologi, nemlig i det skotske højland. Her har Refn og hans danske stjerne Mads Mikkelsen samt et 50 mand stort skotsk filmhold i over to måneder indspillet scene på scene i Refns længe ventede vikingefilm »Valhalla Rising«.

Da vi er 80 meter fra filmholdet, lyder beskeden fra dem til vores skotske guides walkie talkie, at vi skal blive stående og være stille – vi er på vej ind foran kameraet, midt mens Refn er ved at få en af filmens sidste scener i kassen. I et kvarters tid står vi og kæmper med at holde panikken nede over finregnen og de millioner af blodtørstige højlandsmyg, der lægger sig som et fint tæppe over ansigtet. Der er god tid til at fundere over, det man på stedet kan udlede om Refns kommende film. Indtil videre er der intet ved den, der minder om noget, man tidligere har set af populærkulturelle fremstillinger af vikinger. Her er ingen mjødsvingende buldrebasser i hornhjelme, Ingen bodybuildede Arnold Swarzenegger-kloner med overdimensionerede plastikøkser og fletninger i skægget. Da vi får øje på Mads Mikkelsen, er han klædt i en tætsiddende græsgrøn trøje og lædervest, skægget er gråsprængt, og håret ligger uvasket og sammenklasket på hans hoved. En tynd økse hænger ondskabsfuldt i bæltet. Hans ene øje er dækket af filmmakeup – deraf hans karakters navn: »One-Eye«. Omkring os knejser de mægtige bjerge i det øde naturområde Glen Affric. Selv skyerne synes at spille med i filmdramaet, ikke mindst da de trækker sig tilbage fra tinderne og lader nogle sjældne solstråler belægge søen »Loch Beinn a Mheadon« med guldglimmer.

Selvom vi har fået at vide, at også »Valhalla Rising« kommer til at rumme rigelige mængder af Refns varemærkede filmvold, er der ingen bersærkergang i den scene, vi overværer. Mads Mikkelsen stirrer med sit ene øje uudgrundeligt frem foran sig. Foran knæler den bredskuldrede skotske skuespiller Gary Lewis tavst. Omkring ti meter væk skuer en tredje skuespiller, Jamie Sieves, ud over dalen og søen. Han har scenens eneste replik som er knap hørbar for os. Det lyder, som om han mumler: »Jeg savner min far«. Der er ikke meget Asterix over den knugende scene.

Kort efter begynder det at regne for alvor, men Nicolas Winding Refn, der sidder formummet bag sort regntøj og et enormt myggenet, synes ikke at ænse det. I hvert fald fortsætter holdet med at filme. Variation på variation af nye vinkler og nærbilleder. Først da vandet står ned i tove, lyder der en afmelding fra Refn. En lettelsens klapsalve lyder fra alle tilstedeværende. De mange ugers strabadser har tæret. Kort efter kan vi se Mads Mikkelsen og Refn nærmest løbe om kap ned gennem bjergskråningens sammenfiltrede lyng. Langt nede venter en kortege af firhjulstrækkere, der skal bringe dem tilbage til tørvejr på hotellet.

Et par timer senere er alle kommet i hus. Et lille familiehotel med Chesterfield-sofaer og ild i pejsen har gennem et par måneder været hjem for de danske og skotske filmarbejdere. Da Mikkelsen og Refn som de sidste fra holdet træder ind i pejsestuen, skaffer skuespilleren sig hurtigt et stort glas Guinness og bringer sig på afslappet omgangshøjde med de tilstedeværende – mens Refn vanen tro forholder sig afholdende. Mikkelsen er snakkende og smilende, Refn er i sin egen verden og tør kun langsomt op til journalisternes spørgsmål, ikke mindst når det med jævne mellemrum lykkes ham at komme op med et godt citérbart udsagn, som for eksempel, at han »har det personligt godt med kaos«, eller »hvis du bliver ved med at forfølge din drøm, så smiler Gud til sidst til dig«.

Den mystiske instruktør
Nicolas Winding Refn er måske den danske instruktør, der klarest har fået branded sig selv som »genial og visionær« – en slidstærk filmskaber der er parat til at satse sig selv og andre for kunsten. Den offentlige afklædning han stillede frivilligt op til i TV-programmet »Den 11. time«, hvor han over talrige afsnit fortalte om sine problemer med skuespillere og den økonomiske deroute med filmen »Fear X«, har kun bidraget til hans mystik. På samme måde er han også passende kryptisk i sine svar til den tilstedeværende presse. Han svarer aldrig direkte på spørgsmål, alligevel får han ad skæve omveje formidlet intentionerne med sin film.

Første »chok-afsløring« om filmen fra Refn er, at han ikke interesserer sig for vikinger og ikke ved noget om dem. Det ligger ham på sinde at fortælle, at han ikke er ved at lave en traditionel vikingefilm, som Hollywood ville have lavet den.

»Den handler om de vikinger, der kom til Amerika. Og på den måde minder den mest af alt om en science fiction-film. De kunne lige så godt være havnet på Månen. Jeg er fascineret af Amerika og den amerikanske drøm, og jeg lever selv den drøm. For mig er den amerikanske drøm, at alle muligheder er mulige – det eneste der kan stoppe mig, er mig selv. Hvis du går efter, det du ønsker, så opnår du det. Det koster blod, sved og tårer; men det er det værd,« siger Refn.

»Hårdeste optagelse nogensinde«
Ifølge instruktøren blev filmens fantastiske locations fundet ved at spørge de lokale, hvor de vanskeligst tilgængelige steder i Skotland lå og derpå drage ud til de selvsamme steder. Resultatet blev et uhyre strabadserende to måneders arbejdsophold i ødemarken, som Mads Mikkelsen kalder den absolut hårdeste filmoptagelse, han nogensinde har været med til.

»I de første uger var det mest sindssygt. Jeg troede aldrig, vi skulle overleve. Folk stod i kuling og var ved at blæse ned, mens vi filmede. Vi stod i bar overkrop og havde syv timer foran os, hvor vi skulle kaste rundt med hinanden i mudder med ting om halsen, og vi slog os, som jeg aldrig har oplevet noget før. Man kan ikke få varme deroppe i bjergene, ordentlige telte eller mad. Vi stod virkelig og bare frøs hele dagen. Men jeg synes også, at man kan se vanviddet i scenerne, og det er fedt,« siger Mads Mikkelsen.

At skuespilleren for nylig er blevet opereret i sit knæ, gjorde ikke optagelserne nemmere. Men Mads Mikkelsen er parat til alt, hvad Refn byder ham, og det har han været, siden begge brød igennem med den voldsomme »Pusher« i 1996.

»Jeg siger ja til alt, hvad Jang (Refns kælenavn, red.) laver. Også inden jeg ser manuskriptet. Jeg ved jo alligevel, at manus for Jang kun er et stykke papir, hvor han har skrevet noget ned på. Der kan ske en masse ændringer undervejs. Vi har for eksempel en slutning på nuværende tidspunkt, men det kan godt være, vi finder på noget andet i den færdige version,« siger Mads Mikkelsen.

»Alt det afhænger, hvordan jeg og skuespillerne har det om morgenen,« siger Refn, der som oftest skyder sine film med scenerne i kronologisk rækkefølge, for at alle medvirkende kan få en bedre følelse af filmens historie.

To uger før optage-start ændrede han hele grundkonceptet for filmen. I stedet for at lade karaktererne være Thor og Odin-vikinger besluttede han sig for, at de skulle være kristne – oven i købet tidligere korsfarere. Det skete på opfordring fra hans norske medforfatter på manuskriptet, Roy Jacobsen.

»Jeg havde enormt svært ved at sætte mig ind i asatroen. Så snart Roy anbefalede at lave dem om til kristne vikinger, kunne jeg langt bedre forholde mig til dem. Kristendommen er jo skabelonen for den vestlige verden og den moderne civilisation. Ideen om at rejse ud og erobre en verden for Gud – det er jo meget moderne lige i øjeblikket. Og det var vigtigt for mig, at filmen blev moderne i sit univers,« siger Refn.

krlberlingske.dk