Stilen er klassisk low-budget-gyser a la »Blair Witch Project«: Vi ser kun angriberne i glimt, mens der i stedet fokuseres på paniske åndedræt og angstfulde ansigter, mens de seks venner styrter rundt i mørke og uendelige gangsystemer med »noget« i hælene. Det giver indtil flere gode gys i første halvdel, primært på grund af danske Morten Søborgs effektive kameraarbejde.
Bevidstheden om, at filmen faktisk er optaget i Pripyat øger den gennemtrængende forladthedsfølelse. Desværre begynder både fortælling og spændingskurve at falde fra hinanden i takt med, at de seks bliver til fem og så videre. Primært fordi skuespillet halter, og vi aldrig lærer de seks skræmte venner godt nok at kende til for alvor at bekymre os om deres skæbne.