Ulrich Seidl er næppe yndlingsinstruktør blandt ret mange i den østrigske magtelite. Den intellektuelle, særprægede og dystert rugende instruktør er en mand, der helst sætter fingrene på de ømme punkter i Østrig eller i verden i det hele taget.
Senest i »Paradis«-trilogien, der blandt andet handlede om velnærede østrigske kvinder, der tog til Afrika for at date yngre, fattige afrikanske mænd.
Denne gang er Seidl gået på jagt efter, hvad der foregår i en lang række østrigske kældre. Han har selv fortalt, at han ikke ledte efter løbebånd eller hjemmebarer. Han gik efter det usædvanlige, og det fandt han ved at fortsætte længe nok.
Mød for eksempel en drikfældig tysk spillemand med nazisouvenirs nok til etablere et mellemstort egnsmuseum. Kvinden der har livagtige babydukker i papkasser, og en dominatrix, der lader sin mand kravle nøgen rundt på gulvet. Når han skal trædes lidt ekstra på, ryger han i kælderen, hvor han går rundt med blylodder om testiklerne.
Alt efter temperament og tålmodighed er de forskellige historier mere eller mindre interessante. Efterhånden som Seidl tager os med dybere ned i stadigt mere skumle kældre, fik jeg dog lyst til at tage trappen op igen. Vi er for eksempel med i en skydekælder, hvor en ældre mand viser rundt, synger opera og fejer patroner op. Et barokt indblik i en skjult verden.
Men så skal vi absolut også have en scene, hvor hans to ret så racistiske venner skyder på billeder af muslimer, og en stribe scener, hvor manden trækker sin pistol og skyder mod kameraet. Unødvendigt til grin.
De medvirkende har naturligvis selv sagt ja til at være med, men Seidl har valgt, hvad der skal med i den endelige film.
Sådan er reglerne, når det gælder dokumentarfilm, men på mange af de medvirkendes vegne får man en dårlig smag i munden. De bliver udstillet. Og det er ikke kun manden i skydekælderen.
Seidl udnytter systematisk lettere afvigende exhibitionister uden selvindsigt til at skabe lige nøjagtigt det billede af, hvad der foregår i Østrigs kældre, der passer til hans dagsorden.
Jeg er nysgerrig på noget af det, men jeg bryder mig simpelt hen ikke om Seidls manglende tegn på omsorg eller samvittighed over for de medvirkende.
Hvad: »I kælderen«.
Hvem: Instruktør: Ulrich Seidl.
Hvor: Premiere i 50 biografer landet over i regi af DOX:BIO. Derefter går filmen videre i udvalgte biografer i større byer.
