Hyggeligt studsning

Der gabes over for meget som over for eksempel sex og parforhold, men også de sortes vilkår i USA, politik og kriminalitet i tredje film i "Barbershop"-serien.

»Barbershop: The Next Cut« vil for meget. Foto: PR
Læs mere
Fold sammen

Håret vokser, og tiden flyver. Det er henholdsvis 14 og 12 år siden, de to første »Barbershop«-film kom. Ice Cube er stadig i centrum i den tredje film som ejer af frisørsalonen. Han er naturligvis blevet mere sat, og livet handler fortrinsvis om, hvorvidt sønnen kan holde sig fra af en ungdomsbande frem for egne drømme. Sydsiden af Chicago er ved at gå til i kriminalitet.

Der gabes over for meget som over for eksempel sex og parforhold (som i de første film), men også om de sortes vilkår i USA, politik og kriminalitet. Filmen vil så gerne være aktuel og realistisk set fra gadeplan, men det hele bliver for renskuret og småborgerligt til, at man kan nyde andet end de passerende situationer.

En del af skuespillerne fra de første film er med, men det er musikfolkene Common og Nicki Minaj som realistisk bimbo og Lamorne Morris fra tv-serien »New Girl« heldigvis også. De er friske pust i et sammenrod af bemærkninger om alt fra sex til politik i en film, der også påklistret forsøger at inddrage de sociale medier.

Hvad: Barbershop: The Next Cut. Hvem: Instruktør: Malcolm D. Lee. Medvirkende: Ice Cube, Regina Hall, Common, Nicki Minaj. Hvor: Premiere i København og Aarhus.