Huppert er en oplevelse

I »Dagen i morgen« viser Isabelle Huppert igen, hvorfor hun er en af sin generations store skuespillere.

Isabelle Huppert beviser i »Dagen i morgen« at hun er en af sin generations store skuespillerinder. Fold sammen
Læs mere
Foto: VALERIE MACON

Isabelle Huppert har i film på film perfektioneret sin store skuespil­begavelse og ikke mindst et udtryk, som forener et smertende eller kaotisk indre med et kontrolleret, svalt ydre.

Den mageløse evne til at formidle to modsatrettede udtryk bærer også »Dagen i morgen«, hvor Huppert lægger krop og sind til Nathalie, en midaldrende parisisk filosofilærer, der lever i tankernes svale sfærer. Hun tvinges dog ned i hverdagen, da hendes mand er utro og går fra hende.

Børnene flytter også hjemmefra, snart dør hendes mor, hun er med ét frarøvet alt, men revitaliseres af den genvundne frihed og begynder at omgås sin gamle yndlingselev, en lovende forfatter og anarkist.

I ham ser hun sig selv som ung, men er også bevidst om, at den tabte tid aldrig kan genfindes. At det ikke er muligt at bade i den samme flod to gange, for nu at blive i filosofiens sprog, som er hendes.

Huppert er dybt troværdig i rollen som Nathalie, og instruktør Mia Hansen-Løve – der trods navnets nordiske klang er fransk – dyrker en lavmælt stil i en moden og nuanceret film med Huppert i centrum, naturligvis.

Hvad: Dagen i morgen
Instruktør: Mia Hansen-Løve.
Medvirkende: Isabelle Huppert, André Marcon.
Hvor: Premiere over hele landet.