House of Cards’ førstedame: “Tiden er inde til en kvinde som præsident”

Robin Wright, der spiller førstedame i »House of Cards«, mener, at USAs øverste embede har brug for en kvindes måde at tænke på, fortæller hun til Berlingske.

Arkivfoto. Robin Wright, der spiller en moderne Lady Macbeth i Netflix-serien "House of Cards", mener, at USAs øverste embede har brug for en kvindes måde at tænke på. Fold sammen
Læs mere
Foto: LOIC VENANCE

LONDON: Feminister, som hende selv, vil ikke bryde sig om det, men det er svært at komme uden om en beskrivelse af Robin Wrights formidable ydre. Hendes ranke holdning og uforstyrrelige, selvsikre smil er en af grundpillerne i “House of Cards”, Netflix’ monsterhit af en TV-serie, hvor hun spiller den kyniske politiker Frank Underwoods hustru og kampfælle i Washingtons blodige spis-eller-bliv-spist korridorkrige.

Det er lige så meget Robin Wrights fortjeneste som det er Kevin Spaceys, at tusinder af danskere lige nu har sat de fleste andre gøremål i stå for at følge Claire og Frank Underwoods manøvrer i Det Hvide Hus.

Den selvsikre, Lady Macbeth-facade er dog den del af sin karakter, der interesserer Robin Wright mindst, fortæller hun til Berlingskes udsendte, der er i London for at møde holdet bag “House of Cards” i anledningen af den tredje sæson.

- Det ville være kedeligt at skulle nøjes med at kigge på et menneske, der ikke har fejl. Vi er nødt til at have flere dimensioner på, og det handler netop om at finde de steder, hvor Claires stoiske marmorfacade går i stykker, ligesom den også gør hos Frank. Det er præcist der hvor deres krakelering åbner dem for hinanden, at historien får liv, siger Robin Wright.

I modsætning til Kevin Spacey, der i virkeligheden holder sig til dyrere konfekture end sin karakter (der holder sig til praktiske politiker-jakkesæt), klæder Robin Wright sig billigere og mere hipt end sin karakters regale kjoler med de ærbare skørtelængder.

Robin Wright har en lang karriere i film og TV forud for “House of Cards”, men hun lægger ikke skjul på, at rollen som Claire Underwood har forandret hendes karrieremuligheder ganske eftertrykkeligt. I mange år var hendes mest markante rolle en optræden i “Forrest Gump”, en af USAs mest elskede film, men hvor hun stod helt i skyggen af Tom Hanks landsbytosse-figur.

Sådan er det ikke mere. Tilbuddene fyger, og hun har netop afsluttet optagelser på filmen “Everest”, en dramatiseret version af Jon Krakauers dokumentariske genfortælling af en katastrofal Everest-ekspedition. I filmen spiller hun overfor Michael Kelly, der i “House of Cards” er den alkoholiserede stabschef og Frank Underwoods højre hånd.

Under optagelserne til den tredje sæson af “House of Cards” fik Robin Wright opfyldt et mangeårigt ønske om selv at instruere, og de tre episoder der blev resultatet, fylder hende med oprigtig glæde.

- Efter 30 år som skuespiller får man en ret klar fornemmelse af, hvad der er godt og skidt instruktørarbejde. De værste instruktører er dem der siger til dig: “Hav mere energi på i næste scene!” eller “Vi ta’r den en gang til og vær lidt gladere denne gang”. Skuespillere kan jo ikke spille løsrevne ord. Men hvis instruktøren kan forklare mig, hvordan min karakter er nået hen til den netop scene og dialog - så kan jeg give ham mere energi! Den form for viden tog jeg med til opgaven, og det var skønt at opleve at jeg faktisk kunne bruge den viden og lykkes med den, siger Robin Wright.

Da Robin Wright oprindeligt skulle sætte sig ind i sin karakter, digtede hun sammen med showrunner og manusforfatter Beau Willimon en baggrundshistorie til Claire, som kun indirekte er fremgået af handlingen, som toppen af et isbjerg.

- Da Claire valgte at slå sig sammen med Frank, var det et eklatant brud med hendes egen familietradition. Claire og Frank læste på rivaliserende universiteter, men Claire blev forelsket og skiftede universitet til sin families forargelse. Siden “udvandrede” Claire fra Sydstaterne til Nordstaterne, og i de tilfælde bliver sydstatsboere ofte mere “nordlige” end de ægte nordstatsboere, mens Frank som bekendt er stolt af sine sydstatsherkomst. Så den kløft er også med i forholdet mellem Frank og Claire, forklarer Robin Wright.

Trods gnisterne beskriver hun forholdet mellem de to karakterer som kærlighedsfuldt og respektfuldt.

- Men de har en stor historie sammen, og når man har det kan man opnå alt. de er deres egen hær og de kender kunsten at føre krig. Deres individuelle grådighed kan dog osgå komme i vejen for deres fælles mål, og det er denne vekselvirkning der holder handlingen i gang, siger Robin Wright.  
Skuespilleren nikker og trækker på skuldrene af spørgsmålet om, hvorvidt hun er feminist - selvfølgelig er hun det - men ligestillingskampen er ikke desto mindre et kompliceret spørgsmål, siger hun.

- Der er stadig ulighed og den har været der i årevis. Men selvom vi skal arbejde for lighed, er vi nødt til også at finde en ny måde at italesætte den kamp på. Kvinder er nødt til at finde ud af, hvordan de skal formulere sig på dette område, fordi lige nu virker det ikke som om, at mænd tager godt imod kvinders krav, siger Robin Wright.

Denne replik er som et signal til Berlingske at stille det indlysende spørgsmål. Er tiden inde til en kvindelig, amerikansk præsident?

- Ja det er i allerhøjeste grad på tide. Det er en ny måde at tænke på. Vi har altid haft mænd på posten, og det er jo en anden side af hjernen, ikke sandt? siger Robin Wright.
Hun henviser til et tilfælde fra virkelighedens verden, hvor en gruppe kvindelige kongresmedlemmer fik løst et politisk problem på rekordtid. Eksemplet bliver i dag brugt i den politiske forskning, hævder Robin Wright.

- Kvinder tænker som en gruppe, mens mænd tænker egoistiske og ‘enten gør vi det på min måde eller også gør vi det ikke’. Og det er derfor, at Kongressen aldrig fucking er i stand til at beslutte noget som helst,” slutter Robin Wright.