Hollywoods mest overvurderede instruktør slår huller i luften

Antoine Fuqua er en af Hollywoods mest overvurderede instruktører. Han laver film med højdepunkter uden mellemregninger. Jake Gyllenhaal spiller ellers godt som bokser med succes og fiasko.

Rachel McAdams og Jake Gyllenhaal er parret, der har været kærester siden de var 12 år i »Southpaw« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ingen tvivl om, at Antoine Fuqua og hans filmfold har studeret det typiske boksedrama, for »Southpaw« følger kendte skabeloner og overrasker ikke. Jake Gyllenhaal spiller bokseren Billy ’The Great’ Hope, der er verdensmester i sværvægt. Han har en boksestil, der gør, at han tager imod flere slag, end han giver, og han vinder typisk først sine kampe i de sidste runder.

 

Stilen tærer på fysikken, og hans kone (Rachel McAdams), er nervøs for, om Billy kan blive ved med at holde til det. De to har kendt hinanden, siden de begge var 12 år gamle, og de har taget turen fra fattigdommen til det store palæ sammen. Hun har ganske enkelt passet på sin mand. Under en til at begynde med ufarlig provokation i en hotellobby mellem det unge boksehåb Escobar og Billy Hope, trækkes der en pistol, og Hopes kone bliver slået ihjel. Billy knækker sammen, hans datter tages fra ham og han må begynde helt forfra.

Jeg stødte ind i Antoine Fuqua første gang, da han udsendte »Training Day« med Denzel Washington. En overdrevet voldelig og overvurderet kriminalfilm med en korrupt strømer, som Washington vandt en Oscar for at spille. Måske den tarveligste og ringeste film, som en skuespiller nogensinde har vundet en Oscar for. Siden har Fuqua ikke imponeret, men nu markedsføres han alligevel som manden bag »En realistisk og autentisk boksefilm«, som der står i pressematerialet. Det er det rene vås.

Fyldt med klichéer

»Southpaw« er til gengæld kunstig, oppustet, melodramatisk og voldsomt fyldt med klichéer. Lad os tage nogle eksempler. I filmens boksekampe rammer hvert eneste slag, mens der kun sjældent rammes i en rigtig boksekamp. Det er ikke nok, at Billy Hope får økonomiske problemer, da han mister sin mesterskabstitel. Han må absolut flytte fra hus og hjem. Bliver hans kone syg eller møder nogle forhindringer? Nej, hun bliver dræbt. Har Billy besvær med at være far for sin datter bagefter. Ja, men hun skal også lige tvangsfjernes, så vi forstår hvor galt, det står til. Beslutning for beslutning fjerner filmen sig fra noget der bare minder om realisme. I en grad så der nærmest ikke er mellemregninger tilbage mellem de postulerede højdepunkter. Jake Gylenhaal trænede efter sigende seks måneder for at komme i bokseform op til indspilningerne, og han ser da også frygtindgydende ud. For ham må det være at gå fra drøm til mareridt at se den færdige film, hvor Fuqua slår flere kunstneriske huller i luften, end han sætter træffere ind. Gyllenhaal er troværdig, og hans scener med datteren står nogenlunde rene og troværdige, men det er også det eneste i en film, der er så kørt op, at den kører publikum ned.

 

Filmens titel »Southpaw« betyder en bokser, der bokser med højre fod forrest og ikke med venstre, som de fleste gør. Der er ikke meget snak om det begreb før i sidste runde i filmens sidste kamp, hvor også det højdepunkt serveres uden opbygning. Antoine Fuqua skal næste gang lave en remake af westernklassikeren »The Magnificent Seven« eller »Syv mænd sejrer«, som den hed på dansk. Man kan kun grue for, hvor voldsomt og primitivt det kommer til at gå for sig.

 

Hvad: »Southpaw«.

Hvem: Instruktør: Antoine Fuqua. Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Rachel McAdams, Forest Whitaker, Naomie Harris.

Hvor: Premiere over hele landet.