Harley-hævneren vender tilbage

I »Ghost Rider 2« virker det som om selv Nicolas Cage har svært ved at tage løjerne alvorligt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nicolas Cage er tilbage som spøgelsesmotorcyklisten Johnny Blaze, der har solgt sin sjæl til djævelen. I et forsøg på at nedkæmpe sin indre dæmon, der bryder ud i lys lue, så snart der er ondskab i farvandet, er Blaze gået i landflygtighed. Men man kan ikke skjule sig for djævelen, og Johnny Blaze står over for et sidste opgør - kampen for de sidste rester af sin sjæl.

Mark Neveldine og Brian Taylor, der tidligere har stået bag »Gamer« og »Crank« har overtaget instruktørrollen efter Mark Johnson - og de har skruet gevaldigt op for både effekter og action i en film, der retter sit skyts mod et publikum af testosteronhungrende teenagere, der gerne bare vil have sprængfarlig valuta for billetpengene, og ikke bekymrer sig om, hvorvidt løjerne faktisk hænger sammen.

Historien er kaotiske og klichéfyldt - selv Nicolas Cage virker som om han har svært ved at tage løjerne alvorligt. Eller måske skyldes hans trætte resignation bare tanken om hans hastigt synkende karriere. /