Guy Ritchie-spionfilm stritter lidt i alle retninger

Guy Ritchie har forvandlet 60er TV-serie »The Man From U.N.C.L.E.« til en hektisk spionfilm, der surfer så meget på overfladen, at den næsten bliver en parodi på sig selv. En underholdende parodi dog.

Et par kønne spioner. Henry Cavill og Armie Hammer pynter på lærredet i Guy Ritchies spiondrama »Spionen fra U.N.C.L.E.«, der – som de fleste film fra Ritchies hånd - er underholdende, med mere form end format. Fold sammen
Læs mere

TV-serien »The Man From U.N.C.L.E« var et stort hit mellem 1964 og 1968. Nu har Guy Ritchie lavet filmen »Spionen fra U.N.C.L.E.«, der - meget løst - tager afsæt i seriens univers.

Vi befinder os i 1963, midt under den kolde krig. Filmen starter i Østberlin, hvor den tidligere tyv, nu mesterspion for CIA, Napoleon Solo får til opgave at redde den unge mekaniker Gaby til Vesten, så amerikanerne, med hendes hjælp, kan finde hendes forsvundne far, før det lykkes ham at konstruere en atombombe til fjenden.

Men hvem er fjenden egentlig? En russisk spion, Illya, gør sit bedste for at prøve at dræbe Solo under flugten fra øst til vest – men næste dag præsenterer Solos chef ham som hans nye makker. Sammen skal de til Italien, hvor Gabys onkel – deres bedste bud på at finde hendes forsvundne far – bor.

Herfra går det over stok og sten. Ven bliver til fjende og til ven igen. Biljagter afløses af motorcykeljagter, bådjagter og jagter til fods. Indimellem bliver der løjet, svindlet og forført til den store guldmedalje. Det er hektisk, hurtigt og ganske underholdende.

Enkelte scener er smågeniale: En indledende biljagt i en stadigt mere smadret bil og en actionscene, der udspiller sig i baggrunden, mens Solo spiser en sindig sandwich i flugtbilen. Den slags overraskende og humoristiske indfaldsvinkler er dog i mindretal, for de fleste scener virker mest af alt som hastigt konstruerede undskyldninger for at servere mere action til folket.

Man kan ikke rigtigt klandre en instruktør som Guy Ritchie for, at han leverer mere stil end indhold, det er trods alt efterhånden blevet hans varemærke, og så må man beslutte med sig selv, om man kan lide det eller ej.

Det er dog svært ikke at tage sig i at ønske, at der var lagt lige så stor omhu i at skrive en rigtig god og sammenhængende historie, som der er lagt i at finde de helt rigtige tidstypiske kostumer. (I glimt virker »Spionen fra U.N.C.L.E.« mere som et modeshow anno 1963 end som en spionfilm.)

Stritter lidt i alle retninger

Ikke at filmen ikke gør sig umage for at være rigtigt godt gammeldags spionagtig. Intriger flettes sammen med intriger, og flere af dem strækker sig så godt rundt i den historiske virkelighed og fortid, at de yderste forgreninger ender som vildskud, der stritter i alle retninger. Karaktererne er også konstrueret som arketyper: Den temperamentsfulde og lettere primitive russer, der viser sig at have både et godt hoved og ditto hjerte, den elegante amerikanske gentleman-tyv og den smukke drengepige.

Desværre ligner de langt hen ad vejen mere klicheer. Det giver ikke den smukke skuespillertrio, Armin Hammer, Henry Cavill og svenske Alicia Vikander, tilstrækkelig mange strenge at spille på, til at vi for alvor interesserer os for deres skæbne.

Hvad: »Spionen fra U.N.C.L.E.«.

Hvem: Instruktør Guy Ritchie. Medvirkende: Henry Cavill, Armie Hammer og Alicia Vikander.

Hvor: Premiere over hele landet.